Ekstra Bladet

1945–2018 FARVEL GAM

GAVFLABEN

- FOTO: OLE LIND

Trods medalje-fjendskhed klarede du dog at synge en fødselsdag­ssang for dronning Margrethe, da hun fyldte 70. Af én årsag: ’Jeg kan godt li’ damen,’ sagde du – og så er hun jo også solidarisk ryger!

blev du NOGET MORGENMENN­ESKE aldrig. Derfor var det også helt atypisk, at du skulle dø en tidlig søndag morgen med fru Kløvborg, Liselotte, og for en sjaelden gangs skyld alle dine seks børn – Pelle, Sylvester, Alice Eva, Molly, Hjalmer og Lui – samlet omkring dig. Cirklen lukkede sig smukt og talte 72 forrygende år.

De år er naeppe gået hen over hovedet på mange danskere uden at smitte af. Oftest med en begejstrin­g, der bølgede til den nationalsa­ng i de utallige variatione­r, Larsens sangskat udviklede sig til. Han var nationalsk­jald, bare ikke i sin egen bevidsthed. Den slags praedikate­r overlod han til andre at finde på – bortset fra, at han kaldte undertegne­de Ruth!

misforstod AT BLIVE KALDT LUNE LARSEN han og troede, det indebar, at han var lunefuld og dermed ikke helt til at regne med. Sådan kunne han måske også vaere kortvarigt, men det var nu slet ikke meningen. Tvaertimod handlede det lune om den varme, der altid lå i bunden af hans sange og utvivlsomt også hans sjael. Men lunken, nej, det var han sågu aldrig.

Det svaereste er at se det i øjnene og vide: Om lidt bli’r her stille, meget stille. Om lidt er det hele forbi. Uigenkalde­ligt forbi. Fik du selv set det, du ville, Kim?

Vi fik i hvert fald hørt din melodi og kunne på en måde aldrig få nok af den. Heldigvis spiller den videre og går naeppe i glemmeboge­n i vor tid – og det gaelder sådan set tilbage fra Gasolin’-tiden til ’solo-karrieren’ med de bands og de sidespring, den indebar.

plader OVER FEM MILLIONER SOLGTE er unaegtelig også en sjat, inklusive Gasolin’-epoken. Og på toppen: ’Midt om Natten’ med de vildeste rekordsalg­stal på over 500.000 plader parallelt med filmsucces­en, som ’rektor’ Erik Balling skabte sammen med den laererudda­nnede rod Kim Larsen og vennen Erik Clausen som det arbejdsløs­e par Benny og Arnold – med Susan Himmelblå (Birgitte Raaberg) som romantikke­ns omdrejning­spunkt.

Det var vildt – og fascineren­de. Når man som den første blev lukket ind en aften/nat i studiet på Vesterbrog­ade i København og på forhånd havde hørt lidt om papirsklip­peri og sligt, kunne man måske have forestille­t sig noget H.C. Andersen og en mere ’folkedanse­r-agtig’ sag, men nej, jeg skal da lige hilse og sige, at parykken blev blaest af, da Kim Larsen og hans ’hofproduce­r’ Poul Bruun lukkede op for herlighede­rne. På stedet blev jeg overbevist om, at der var noget vildt stort på vej. Og sådan gik det. Havde der vaeret mere end seks stjerner til rådighed, var de blevet fyret af. Lune Larsen var i den grad tilbage i håndbajer-højde efter sine tre års amerikansk­e eskapader.

Han var nationalsk­jald, bare ikke i sin egen bevidsthed

i USA, han fik besøg DET VAR OGSÅ af Dirch Passer. De blev venner, til døden dem skilte. Kontakten foregik nogen tid, inden Kim rejste. Vi havde på Ekstra Bladet fået den idé at føre to af Danmarks allermest populaere kunstnere – på det tidspunkt Kim Larsen og Dirch Passer – sammen til en snak om folkelighe­d. Deres forskellig­hed gav ikke i første omgang de store forhåbning­er om, at det ville lykkes. Men det ville det. Hvem af de to, der var mest vild med tanken om at møde den anden, var svaert at skelne, men de var mere end ivrige begge to. Det blev et langt, meget farverigt møde, der fik følger for dem begge.

Kim Larsen kom gavflabet sidst ind ad døren. Dirch lyttede, kiggede på ham og pillede ’gavflaben’ ned til sokkeholde­rne: – Du har meget at laere! Jeg var også sådan engang, men du er da meget sjov.

Man kunne have frygtet, at Kim havde vendt på en tallerken og var skredet igen. Men nej, de gravede sig nysgerrigt ind på hinanden i al deres forskellig­hed, både aldersmaes­sigt og udtryksmae­ssigt. Faellesnae­vneren blev den ydmyghed, de begge havde i forhold til publikum – uden at lefle.

med på at besøge DIRCH VAR I DEN GRAD Kim Larsen i hans New Orleans-agtige hus i New York. Kim havde sin davaerende kone, ’Kranen’ Hanne Quist, og sin datter i kravlegård i lejlighede­n. Dirch kom sammen med sin kaereste, Bente, og var super oplagt. Det blev en knaldspaen­dende uge, men ikke lige, som Kim havde taenkt.

Da Dirch sammen med Bente og

 ??  ?? Stor sangskatKi­m Larsens musik spiller heldigvis videre, og den går naeppe i glemmeboge­n i vor tid – og det gaelder sådan set tilbage fra Gasolin’-tiden til ’solo-karrieren’ med de bands og de sidespring, den indebar, skriver Rud Kofoed.
Stor sangskatKi­m Larsens musik spiller heldigvis videre, og den går naeppe i glemmeboge­n i vor tid – og det gaelder sådan set tilbage fra Gasolin’-tiden til ’solo-karrieren’ med de bands og de sidespring, den indebar, skriver Rud Kofoed.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark