Ekstra Bladet

Gasolin’-legende efter Larsens død: Hele min krop rystede

- LARS SEJR ls@eb.dk

De kunne drikke bajere og grine, og de kunne skaendes, så det battede.

Franz Beckerlee og Kim Larsen var begge en del af det danske rockband Gasolin’, der revolution­erede rockmusikk­en herhjemme i slutningen af 60’erne og op igennem 70’erne indtil bandets opløsning i 1978.

Stolte ’motherfuck­ere’

Siden har de to ikke set meget til hinanden. Faktisk har de ifølge Beckerlee ikke for alvor talt sammen i over 30 år, ’fordi vi var nogle stolte ’motherfuck­ere’ begge to’, som han skriver.

Men Larsens død fik alligevel hans gamle bandkammer­at til tasterne.

’Jeg blev vaekket tidligt søndag morgen og fik at vide, at Kim havde forladt sit haergede legeme og efterladt os med minderne og alt det vi har haft sammen på godt og ondt. Jeg faldt på det naermeste ud af sengen: ’What?!’ Hele min krop begyndte at ryste og gjorde det hele dagen. Jeg var ikke i stand til at male en lige linie, og måtte holde dagen ’fri’ med alle de tanker det medførte’, skriver Franz Beckerlee i et langt Facebook-opslag.

Mødes hinsides

’Men den tid, vi havde sammen i Gasolin’, kan ingen ta’ fra os, jeg tror vi gik mere ind i hinandens sjael dengang, end vi gjorde med vores kaerester i samme periode. Jeg håber, at når det bli’r min tur til at drage afsted, at vi kan mødes hinsides og udveksle en masse frisk sladder. I can’t wait to see you’, afslutter Beckerlee.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark