Ekstra Bladet

Talte om at braende et lig

- ANDERS JENSEN aj@eb.dk

En sms-besked til anklager Søren Harbo om, at der var flere ting, ’som ingen turde fortaelle’, har nu ført til, at fem teenagere er blevet afhørt igen i sagen om den tragiske nat i marts, hvor en 14årig dreng døde, og hans kaereste blev hjerneskad­et.

Hun sagde det med et smil

En 41-årig kvinde er tiltalt for at efterlade drengen og sin egen datter i hjaelpeløs tilstand ved ikke at tilkalde hjaelp, da hun indså, at de havde brug for det. Hun naegter sig skyldig.

Beskeden blev sendt af en 16-årig pige, der var med til festen, da det gik galt. I Københavns Byret fortalte hun, at hun henvendte sig til anklageren efter at have laest om den tiltaltes forklaring.

– Jeg troede, at hun ville tage skylden for de ting, der var hendes ansvar, sagde vidnet blandt andet i retten.

Saerligt en ting, som blev sagt i lejlighede­n på Østerbro i København, skal frem i retten, mener den 16-årige.

– Jeg ved i hvert fald, at der var et tidspunkt, hvor vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre ved drengen, og jeg hørte tiltalte sige ’det tager kun syv timer at braende et lig’.

Det gav et gisp gennem retssal 32, da vidnet tilføjede, at den tiltalte smilede, mens hun sagde det.

Jeg var bange for hende

Den 41-årige kvinde sad helt stille ved siden af sin forsvarer. Ligesom ved de tidligere retsmøder undgik hun at kigge på vidnet.

Både forsvarer og anklager undrede sig over, at vidnet ikke tidligere har fortalt om den voldsomme udtalelse. Ifølge pigen turde hun ikke fortaelle det første gang i retten.

– Hun var lidt ligeglad med dem (den afdøde dreng og kvindens nu hjerneskad­ede datter, red.). Så jeg var bange for, at hun ville gøre noget ved mig.

Ifølge den 16-årige var flere til stede, da kommentare­n faldt. I retten var der dog kun et af de fire andre genindkald­te vidner, som havde hørt ’nogen’ tale om at braende et lig, men hun kunne ikke sige hvem. De tre øvrige vidner afviste, at de havde hørt den tiltalte komme med den kommentar.

 ?? FOTO: JAN SOMMER ?? En 41-årig kvinde er tiltalt for at have efterladt en dreng og sin egen datter i hjaelpeløs tilstand. Den 14-årige dreng døde af en overdosis.
FOTO: JAN SOMMER En 41-årig kvinde er tiltalt for at have efterladt en dreng og sin egen datter i hjaelpeløs tilstand. Den 14-årige dreng døde af en overdosis.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark