Callgirl i L.A.
Den berømte og berygtede terrorist – ’Johnny’, ’Sjakalen’ eller ’Carlos’ – ville efter opholdet i Paris have Inger Weile med til Libanon, men Billie – Ingers veninde fra lejligheden – var blevet gravid og ville have en abort. Det var forbudt i Frankrig. Hun måtte til Amerika, og Inger Weile tog med.
Via en rigmand i Mexico, som Billie blev ved, havnede Inger så i Los Angeles. Og så begyndte nedturen.
Taget på fersk gerning
Hun delte lejlighed med en veninde, Anouska, som arbejdede som callgirl. Inger skulle også tjene penge til huslejen og begyndte i branchen.
’Selvfølgelig var det et sindssygt projekt at kaste sig ud i. Men jeg lod mig altså friste’, fortaeller hun i bogen, der er skrevet af hendes mangeårige ven Carl Bjerredahl.
I begyndelsen gik det også som smurt. Ingen problemer. Penge på lommen.
Pludselig stod den skaldede filmstjerne Yul Brynner sammen med hende i en butik. De faldt i snak, en invitation til en middag fulgte med – og til sidst blev Inger spurgt, om hun ville med til New York nogle måneder, mens han spillede på Broadway.
Inden hun ville sige ja, havde hun lige sit job som prostitueret at passe. Og så gik det galt. Kunden var en civil politibetjent. Hammeren faldt.
Først arrestation og siden farvel til Yul Brynner, som hun ikke ville udsaette for at blive sat i forbindelse med ’Gila of Scandinavia’, hvis medierne skulle få nys om hendes erhverv. FOTO FRA BOGEN
Herefter var Inger Weile rent ud sagt narkoprostitueret. Hun blev arresteret flere gange. Blev gennembanket af Slim. Flere gange. Flygtede via Las Vegas til Miami. Her kontaktede hun en tidligere kunde, der havde lovet at hjaelpe hende, hvis hun skulle løbe ind i problemer.
Han førte hende til en hundevaeddeløbs-bane, hvor et cubansk selskab var med om et bord. Et par brutale typer blev diskret sendt afsted for at lukke munden effektivt på Slim.
Helvede brød løs
Ved bordet sad også den utvetydige leder af forsamlingen med tilnavnet ’Scarface’.
Lucio, hed han rigtigt – eller Luca, som Inger kaldte ham – var også narko-gangster. Hun blev hans elskerinde, og der faldt ro over hendes liv. Kokain var der masser af i kaelderen, og Inger kunne bare tage for sig af retterne.
Alt i alt en behagelig tid, og Inger følte sig endelig i stand til at invitere sin mor til USA.
Dagen efter, at hun var ankommet, brød helvede løs. Pludselig fløj kuglerne om ørerne på alle i huset. En regulaer gangsterkrig var brudt ud mellem den cubanske og colombianske mafia. Lucio overlevede, men var slemt medtaget.
’Min mor, der selvsagt aldrig havde oplevet noget lignende, tog det langt mere roligt end jeg, der havde vaeret helvede retur flere gange’, lyder det i bogen.
Oplevelsen og de mange efterfølgende forhør gjorde, at Inger begyndte at taenke på at vende hjem til Danmark. Det tog hende yderligere fem år – ’mest af medlidenhed med Luca’. Men sidst i 80’erne satte hun foden på dansk jord igen – for at blive her.