VI MAEND ER NØDT TIL AT ERKENDE AT VI BEGÅR DE HER OVERGREB
27-årige Lior Foighel reagerede som de fleste maend, da han for et år siden vågnede op og så hele verden tale om #metoo og overgreb mod kvinder: Det har jeg aldrig gjort
ET ÅR EFTER #METOO: Han vidste ikke, at han kraenkede dem. At hånden på hendes røv eller kysset på munden ikke var o.k. At hans tilråb efter dem potentielt knaekkede noget inden i dem. At han – hver gang, han pressede på for at få et ’nej’ vendt til et ’ja’ til sex – overskred en graense. Begik et overgreb.
Det skete jaevnligt. Når han var i byen med vennerne. Når han tog hjem derfra med en pige under armen, som måske ikke havde de samme planer som ham. På Roskilde Festival, når han sammen med gutterne udfordrede hinanden til at kysse, gramse eller råbe efter tilfaeldige piger.
27-årige Lior Foighel har, siden #metoo-bølgen for et år siden ramte ham som en knytnaeve i ansigtet, brugt tiden på at erkende det, han nu ved.
– Jeg er kraenker. Overgrebsmand – og jeg har ikke tal på, hvor mange kvinder jeg har gjort det mod. Men det er flere.
Helt sindssygt
– Der var en en kaempe uppercut, da jeg vågnede op til #metoo, som fyldte hele mit feed på Facebook og alle andre sociale medier. Og alle mine veninder – ALLE – havde vaeret udsat for en eller anden form for overgreb. Det var helt sindssygt og åbnede en helt ny verden – men det var også ret voldsomt.
– På det tidspunkt havde jeg gået rundt i 26 år og slet ikke opfattet eller set alle de her ting.
Råbt efter
I den første tid efter bevaegelsens belejring af stort set alle medier og samtaler over spiseborde verden over reagerede Lior som mange andre maend.
– I starten var jeg meget skeptisk og taenkte – som mange andre – at det da ikke kan vaere kraenkende, når der bliver råbt efter en kvinde på gaden, eller hun bliver taget på røven, fortaeller Lior, der har israelske rødde men er født og opvokset i København.
Derfor trådte han ind i koret af maend, der under hashtagget ’notallmen’ (ikke alle maend, red.) proklamerede, det ikke kunne handle om ham. En paen, ung mand, der er godt opdraget, altid har fulgt med i skolen, siger ’De’ til aeldre damer, tager blomster med, når han skal til middag, og som altid har respekteret kvinder, kan da ikke vaere overgrebsmand, taenkte Lior om sig selv. Indtil han ikke gjorde det mere.
– Jeg begyndte at forholde mig til statistikkerne – og mig selv i forhold til dem. Det er jo påfaldende, at naesten alle kvinder har oplevet en eller anden form for overgreb – men ingen maend har begået dem. Det haenger ligesom ikke sammen.
Overgrebsmand
– Så jeg var nødt til at maerke efter, og jeg kom bare frem til den erkendelse, at jo ... jeg er sgu overgrebsmand.
– Men det vilde ved min erkendelse er faktisk, at min historie ikke er unik. Alle maend er eller har vaeret sådan her. Vi maend er nødt til at erkende, at vi begår de her overgreb. For det gør vi. Hele tiden, siger den 27-årige skuespiller og blogger.
Hans egen ’kraenkelsesvej’ udrullede sig for ham allerede i teenageårene, hvor han begyndte at gå i byen. Her blev han en del af den kultur, som han selv peger på som et af de store problemer ved overgreb og kraenkelser mod kvinder.
Høj status
– Helt grundlaeggende var det sådan, at vi drenge fik høj status af at vaere sammen med mange piger, og vi pralede af det. Pigerne derimod var ludere eller billige, hvis de kyssede med to på en aften.
– Hvis jeg tog en med hjem, og hun så alligevel ikke havde lyst til sex, gik der en forhandling i gang for at få hende overtalt til at sige ja. ’Nej, jeg har ikke lyst’, ’Jo, du har’, ’Nej, jeg har ikke’ og så videre. Til sidst sagde hun måske ja, og så var alt godt.
– Weekenden efter skete det samme igen. Endnu en pige tog med hjem, endnu en gang gik forhandlingen i gang – og jeg fik overtalt hende. Til sidst blev jeg jo overbevist om, at jeg ikke behøvede at respektere et nej, for jeg endte jo med at få et ja.
– Hvor mange gange er det sket?
– Det aner jeg ikke. Ingen idé.
– Men det haenger sammen med, at jeg ikke opfattede min opførsel som kraenkende, så derfor husker jeg det ikke på samme måde som den kraenkede.
– Så måske er det ikke løgn eller fornaegtelse, når maend kigger på sig selv og siger ’det kan ikke vaere mig’? Fordi de ikke husker det?
– Praecis. For der har ikke vaeret nogen følelser forbundet med det fra mandens side. Hvis en fyr rager på en pige på en natklub, har han glemt det fire sekunder efter, hvorimod det måske sidder i hende resten af livet.
Hver eneste gang – og der er flere – Lior fik talt en pige fra et ’nej’ til sex, overskred han en graense. Hendes graense. Han har inden for det seneste halve år opsøgt flere af de kvinder, det er gået ud over, og har undskyldt. Og er blevet tilgivet.
– Men det skulle jo aldrig vaere sket. Jeg skulle have forstået noget så simpelt som et ’nej’.
Første gang, Lior Foighel stod frem med sin historie, var på hans blog. Siden har han fortalt unge mennesker om det på Ungdommens Folkemøde, og mandag 8. oktober taler han om det på en #metoo-event, der skal markere etårsdagen for bevaegelsen.
Forskel
Indtil videre har han mest fået positiv respons på sin fortaelling, men enkelte har misforstået budskabet og set Lior som voldtaegtsmand.
– Men der er kaempe, kaempe forskel på voldtaegt og graenseoverskridende adfaerd. Det er vigtigt at understrege. For selvom jeg har presset en pige til at sige ja, så har jeg aldrig nogensinde gjort noget under tvang.
– Hvorfor er det vigtigt, at din historie bliver fortalt?
– Fordi det er vigtigt at få gjort op med det billede af, at det kun er ’tabere’, der begår overgreb. Det er ikke kun maend, der ikke kan få sex. Jeg kan få masser af sex – og alligevel har jeg gjort de her ting. Jeg behøvede ikke gøre det, men jeg gjorde det, fordi jeg ikke taenkte over, at der var noget galt.
– Men det er også vigtigt, fordi det kommer fra en mand – en stemme jeg synes mangler i debatten. #metoo er ikke kun kampklare kvinder mod magtfulde maend. Det er alles kamp for en verden uden sexisme og overgreb. Jeg bebrejder ikke andre maend, at de ikke gør det samme. Jeg ville bare ønske, at flere turde gøre det. Det ville virkelig kunne aendre noget.
Det er jo påfaldende, at naesten alle kvinder har oplevet en eller anden form for overgreb – men ingen maend har begået dem