Det er noget så forstemmende
Egentlig er det så forstemmende at vaere dansker for tiden – ikke kun fordi Kim Larsen er død – men også derfor. De grundlaeggende vaerdier i vores samfund er ved at bryde sammen.
Den ånd, der herskede hos vore foraeldre i 50’erne og 60’erne, er ved at forsvinde.
Det var også det tankesaet, Kim Larsen havde. Og det er det vaerdisaet, som vores velfaerdsstat hviler på. Hvordan kan det vaere at:
– Danske Banks ledelse kan gå fri, og at en forhenvaerende erhvervsminister kan udtale, at vi skal passe på ikke at bashe bankerne? Nationalisér banken!
– SKAT ikke har styr på noget som helst, selvom der nu er tilført flere ressourcer? Det koster milliarder, at der snydes, men ingen politikere stilles til ansvar. Og de ledere der var, er nu videre til vellønnende jobs som konsulenter og med en fed aftraedelse
– Der svindles med penge i forbindelse med mentorordninger? Både i kommuner og til private firmaer.
– Folk ikke laengere kan leve af deres understøttelse?
– AEldre på plejehjem får en utilstraekkelig behandling og omsorg?
– Sygehuse har ikke tilstraekkelig bemanding og i øvrigt skal prioritere kraeftpatienter frem for andre?
Og der er masser af andre eksempler på, at det danske samfund er ved at køre af sporet.
I ingen af de naevne forhold er der politikere, der tager ansvar. Kan politikerne efterhånden forstå, at vi ikke har tillid til jer, og at vi efterhånden ikke gider lege med laengere?
For der er jo ingen af os såkaldte almindelige mennesker, der nyder de samme goder, som I gør. Vi må nøjes med en reduceret efterløn og en høj pensionsalder. I modsaetning til jer. Birgitte Klausen Frederiksberg