Vi taenker os om – men gør politikerne?
skrider ind med en såkaldt NÅR POLITIKERNE ’bande-pakke’, er det, fordi der skydes i gaderne. Men når der skrides ind over for medierne, kniber det med den saglige begrundelse.
Regeringen er på vej med en raekke vidtgående stramninger over for medierne, som blandt andet gaelder en fem gange så høj straf for at overtraede navneforbud.
Det undrer vi os over her på Ekstra Bladet. Det sker sjaeldent, at et medie i Danmark overtraeder navneforbuddet. Der er altså ikke noget ’skyderi i gaderne’, som retfaerdiggør indgrebet.
Måske er det, fordi politikere og embedsmaend ikke ved, hvordan vi arbejder. Så lad mig give et aktuelt eksempel:
den om den svindelsigtede I EN SAG SOM
Anna Britta Troelsgaard Nielsen tager vi på redaktionen en vigtig beslutning om, hvorvidt vi vil bringe navn og billede af den 64-årige kvinde.
Alle sager er forskellige, så der er ikke noget facit, vi kan slå op i en bog
Alle sager er forskellige, så der er ikke noget facit, vi kan slå op i en bog. Vi må hver gang laegge alle forhåndenvaerende brikker frem foran os og prøve at samle dem.
Den redaktionelle proces går ud på at veje hensynet til hende og hendes familie op mod, hvad der taler for at bringe den fulde identitet på et menneske, der er sigtet, men ikke dømt.
Her er det afgørende at kigge på det materiale, der ligger til grund for sigtelsen. I dette tilfaelde var vi på et pressemøde i Socialministeriet med ministerens deltagelse blevet praesenteret for en grundig gennemgang af den interne undersøgelse.
gennemgået et enormt materiale HER HAR MAN med tilskudsbetalinger for mere end 34 mia. kroner og er foreløbigt nået frem til beløbet på 111 millioner kroner fordelt på 274 udbetalinger i årene 20022018. Ekstra Bladet fik desuden adgang til fortrolige papirer fra ministeriet, som viser, at kvinden har overført beløbene til sin private konto i Danske Bank.
Vi ser på sagens vaesentlighed. 111 millioner offentlige kroner er et voldsomt stort beløb. Og når man dertil laegger, at pengene rettelig skulle vaere tilgået nogle af landets svageste grupper, så er vi ret langt oppe på skalaen over noget, der vedkommer os alle sammen.
Endelig overvejer vi den funktion, den pågaeldende har haft.
Her er der tale om et menneske, der sidder med et betroet ansvar i en offentlig styrelse.
Brikkerne faldt således på plads for os til fordel for at bringe navn og billede af Anna Britta Troelsgaard Nielsen.
at det allerførste, vi noterede MEN BEMAERK, os, selvfølgelig var, hvad retssystemet besluttede.
Her var dommer Jens Stausbøll meget klar i maelet.
’For mig er der ingen tvivl om, at lovovertraedelsens grovhed og samfundsmaessige betydning sammenholdt med den sigtedes betroede stilling gør, at jeg ikke nedlaegger navneforbud’, sagde han i Københavns Byret.
I det øjeblik, vores reporter i retten modtog beskeden fra dommeren, gav han den videre til redaktionen, og herefter tog vi vores egen beslutning på baggrund af ovennaevnte overvejelser. At det er lovligt, betyder ikke altid, at vi bringer sigtedes identitet. Vi taenker os om.
Spørgsmålet er, om politikerne og embedsmaendene bag den kommende ’medie-pakke’ har taenkt sig lige så godt om.