Den er flot pakket ind
’Vildheks’
Instr.: Kaspar Munk
100 min. Premiere 11. oktober i biografer landet over
BBB
Selv om meteorologerne har varslet løvfalds-sommer, er der nok ikke tvivl om, at en tur i biografen står højt på mange familiers ønskeliste i den forestående efterårsferie. Vanen tro er der også et par store premierer på programmet.
Ikke mindst den danske fantasyfilm ’Vildheks’, der bygger på Lene Kaaberbøls populaere bog af samme navn.
Det kan vaere, at det hjaelper, hvis man er bekendt med bøgerne
Filmatiseringen af samme forfatters åndsbeslaegtede ’Skammerens datter’ fra 2015 var meget vellykket, og da instruktøren denne gang er Kaspar Munk, der tidligere har stået bag et par fine ungdomsfilm samt ikke mindst den suveraene julekalender ’Tidsrejesen’, er det ikke uden en vis forventning, at man saetter sig til rette i saedet.
Smukke billeder
For desvaerre at blive ret skuffet. Bevares – ’Vildheks’ er en ganske imponerende oplevelse rent teknisk med smukke billeder (optaget i Ungarn) og med blandt andet en flot brug af levende dyr. Og Gerda Lie Kaas gør det såmaend også ganske udmaerket som den 12-årige Clara, der ved hjaelp af en kat begynder at få overnaturlige kraefter, som viser sig at ligge til familien.
Men rundt omkring hende spilles der saert stift – ikke mindst Sonja Richter er meget lidt overbevisende som moster og hekselaerer – hvilket man måske kunne have båret over med, hvis bare fortaellingen havde vaeret faengende. Det er den ikke.
Jeg har ikke laest bogen, så jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad der er gået galt med manuskriptet – blot konstatere, at det ikke fungerer på laerredet.
Konflikten
Der er simpelthen ikke belaeg for hverken historien eller karaktererne, der alle fremstår som de rene postulater. Og konflikten mellem den onde heks Kimaere (May Simón Lifschitz) og Clara og kompagni må man gaette sig til baggrunden for. Det kan vaere, at det hjaelper, hvis man er bekendt med bøgerne, men en film skal som bekendt kunne stå alene.
’Vildheks’ er selvfølgelig også en slags dannelseshistorie, hvor Clara skal finde sig til rette i sin nye rolle her i livet, men også her virker den underfrankeret og overfladisk. Filmen har tilmed svaert ved at finde et stabilt tempo, så den på den ene side virker lidt sløv i betraekket og på den anden side japper sine primaere pointer igennem.
Så ja, ’Vildheks’ er ganske flot pakket ind, men ellers er der ikke meget gave over den.