EKSTRA BLADETS SPORTSCHEF SKRIV DOG AUTOGRAFER – IKKE TÅBELIGE BREVE
I aften? Mod hvem? I Parken? LANDSKAMP? Gaelder det noget?
Sådan lyder spørgsmålene formentlig, hvis du tjekker din familie og omgangskreds for aftenens begivenhed.
Svarene er ja, ja, Irland, nej og ja …
SELVFØLGELIG, at VM-feberen SAGEN ER er overstået, og vi er tilbage i hverdagen, hvor landsholdet skal laegge sig i selen for at genvinde danskernes interesse.
Specielt lige efter den ballade mellem spillere og DBU, vi har vaeret vidne til i sensommeren.
Efter den pinlige omgang følte spillerne med Kasper Schmeichel, Christian Eriksen og Simon Kjaer i spidsen sig kaldet til at udsende et såkaldt åbent brev, hvor der i stride strømme skulle forklares og retfaerdiggøres.
omgang, hvor EN TEMMELIG PATETISK man som sagesløs laeser ikke blev et hak klogere end før, mens brevet efterlod en med en fornemmelse af en umoden håndtering af en ellers gedigen afslutning på konflikten.
Selvom frustrationen over DBU’s ageren i konflikten sikkert har vaeret tårnhøj, var det en ren kommunikativ kortslutning.
Skrivelsen emmede af, at spillerne i den sidste del af konflikten mistede betydelig opbakning i befolkningen, og derfor skulle man retfaerdiggøre sig selv.
barnlig måde at få det sidste DET VAR EN ord på i en sag, der ellers var lagt til ro.
Reaktionerne på de sociale medier fra ganske almindeligt fodboldinteresserede mennesker sagde vist det hele: Brevet var en rød klud i hovedet på dem, der normalt ville støtte landsholdet.
Helt latterligt blev det, da de samme brevunderskrivere ikke ville tale om brevet på naeste dags presseseance.
Der faldt et i forvejen spinkelt budskab sammen som et korthus.
brug for envejskommunikation VI HAR IKKE – men en flok landsholdsspillere, der er til rådighed og berører de emner, som er oppe i tiden.
Det er da også ekstra aergerligt, at landsholdsspillerne spiller hasard med den spinkle opbakning, der er i befolkningen som følge af en langvarig konflikt, hvor beskyldningerne fløj hen over bordet.
diskutere spillestil og MAN KAN NEMLIG underholdning herfra og til EM i 2020, men sagen er, at Åge Hareides tropper stadig ikke er i stand til at tabe en fodboldkamp – fraset farcen i Slovakiet.
Der er altså masser at bygge på, og i den nyopfundne, velfungerende Nations League, som klubtraenere som Jürgen Klopp unødigt skyder på, er der også lagt op til en puljesejr til det danske landshold.
Aftenens kamp mod Irland dufter nemlig af endnu en sejr til Danmark, der jo har ganske gode minder fra Dublin med 5-1-sejren for et år siden.
i hjulet kan vaere, at DEN ENESTE KAEP savnet af Christian Eriksen bliver lige praecis så stort, som vi har set de heldigvis få gange, hvor han har vaeret skadet.
Eriksen er omdrejningspunktet for en dansk offensiv, der nu skal finde andre løsninger.
Lasse Schöne har nogle af egenskaberne, men er flyttet tilbage på banen.
Pierre Emile Højbjerg – som vi bør se i aktion i aften – er mere en felt til feltspiller som Thomas Delaney, men så må netop de to – nogle gange på skift – støde med frem og understøtte et angreb, hvor Pione Sisto forhåbentlig finder landsholdsformen frem igen.
Ellers bør der ikke gå laenge, før Dortmund-sensationen Jacob Bruun Larsen hives op fra U21 for at udfordre Sisto på venstrekanten.
Selvom frustrationen over DBU’s ageren i konflikten sikkert har vaeret tårnhøj, var det en ren kommunikativ kortslutning
sammentømret Alandshold
VI HAR ALTSÅ ET og masser af talent på U21holdet, så den danske landsholdsfremtid ser ganske lys ud.
Hvis bare spillerne skriver autografer – ikke tåbelige breve!