Fra Herlev Hospital

Ekstra Bladet har fået en fuldmagt fra Per W. Petersen til at indhente alle de oplysninger fra Herlev Hospital, vi måtte ønske angående hans sag. Det gaelder også retten til, at Herlev Hospitals ledelse og overlaeger mundtligt må kommentere Per W. Petersens forløb over for Ekstra Bladet. Men ledelsen på Herlev Hospital, hvor Klaus Lunding er hospitalsdirektør, ønsker ikke at stille op til et mundtligt interview. I stedet har vi fået følgende kommentar til vores spørgsmål fra hospitalets pressetjeneste på mail:

’Som hospital ønsker vi ikke at drøfte konkrete patientforløb i pressen, men tager dialogen direkte med patienten selv. Det gaelder også i dette tilfaelde, hvor der i en laengere periode har vaeret en taet korrespondance med patienten, som i flere omgange har fået svar på de spørgsmål vedkommende har stillet. Til gengaeld vil vi gerne fortaelle hvordan behandlingen af prostatakraeft generelt foregår.

Når vi får en patient ind, hvor der er mistanke om prostatakraeft, så er der en raekke både danske og internationale retningslinjer, som vi følger når patienten skal vurderes og behandles.

Når der er påvist prostatakraeft ved en vaevsprøve, så afgøres det, om der er behov for operation eller observation af patienten på baggrund af hvor alvorlig svulsten er, PSA-vaerdien en blodprøve og hvad der ellers findes i en klinisk undersøgelse. MR-skanning udføres kun rutinemaessigt hos mindre, veldefinerede patientgrupper.

Prostatakraeftdiagnosen kan ikke stilles alene ved MR-skanning, og MR-skanning kan ikke erstatte biopsier, altså vaevsprøver. MR-skanning kan, i de tilfaelde hvor der er laegefagligt grundlag for at udføre den, vaere et redskab til at finde i områder i prostata, som giver mistanke om prostatakraeft. Herefter vil man skulle tage en vaevsprøve af de områder.

Hvis der allerede er konstateret et behov for behandling, så overflødiggøres al form for yderligere diagnostik, herunder MR-skanning.

Derfor laver man også kun en supplerende MR-skanning hvis der er laegefaglig grund til det og ikke ud fra patientens ønske. Altså udføres skanningen kun, hvis resultatet vil kunne aendre beslutningen om at tilbyde en given behandling. Patienten kan dog altid vaelge at takke nej til den undersøgelse og behandling, som hospitalet tilbyder.

Det er altid en laegelig vurdering, om der er grundlag for at henvise til en second opinion på et andet hospital. Hospitalet, men også patientens praktiserende laege, kan henvise til second opinion, hvis det vurderes, at det vil vaere relevant med en anden speciallaeges vurdering. Det kan ske i tilfaelde, hvor der kan vaere tvivl om en diagnose eller behandlingsmulighed. Hospitalet vil normalt ikke henvise til en second opinion, hvis der ikke er tvivl om den behandling, som skal tilbydes.

I Danmark har vi et velfungerende patientklagesystem, hvor man som patient har flere muligheder for at henvende sig, hvis man mener at man har oplevet problemer eller fejl i sit forløb. Hos Styrelsen for Patientklager får patienten en objektiv vurdering af sin behandling, og styrelsen kan udtale kritik af enten hospitalet eller den enkelte sundhedsperson hvis der er sket fejlbehandling. Patienten har også mulighed for at foretage en anmeldelse til Patienterstatningen, som tager stilling til, om patienten er berettiget til en erstatning på baggrund af den givne behandling.’