Ud af det beskyttede vaerksted!
og ledt. Uden held. Efter JEG HAR LEDT en smule landsholdseufori, der burde vaere der.
Hvor mange landshold kan prale af, at have spillet 21 kampe i traek, vundet de 10 og spillet de sidste 11 uafgjort? Og nej, jeg taeller ikke cirkuskampen i Slovakiet med!
Det er altså en voldsom bedrift, men det hører jeg ikke mange tale om.
Naeh, i stedet handler det om landsholdskonflikten – og om, hvor kedeligt det egentlig ofte er at se landsholdet spille.
I forhold til det sidste, så gav landskampen i Irland bare ny naering til den diskussion.
Jamen, det er lige før jeg hellere vil se graesset gro end sådan en langgaber …
på min blok efter DA JEG KIGGEDE kampen, stod der destruktivt, primitivt og kedeligt! Det kan godt vaere, at Hareide gik ud for at vinde kampen, men at det kun blev til en defensiv indskiftning fortaeller bare en anden historie.
At få Andreas Christensen ind i stedet for Kasper Dolberg vidner ikke ligefrem om en fuldbyrdet satsning på de tre point.
Sådan vinder man hverken mig eller ret mange andre tilbage som landsholdsfans, og det er jo lige praecis det, som det nuvaerende danske landshold kaemper med.
Danmark var et af VM’s mindst sevaerdige hold, og vi pløjer bare videre i samme spor. Hvorfor? Måske fordi det giver resultater, men hvis man gerne vil ramme fodboldDanmark i hjerterne, så skal der saettes mere på spil end blot at vaere en kopi af Island.
og Mathias ’Zanka’ AT SIMON KJAER
Jørgensen var bedste spillere mod et helt ordinaert hold, fortaeller i hvert fald mig, at vi har store problemer i den sjove ende af banen. Irland havde kun tre skud på mål og blot et enkelt indenfor rammen, som Kasper Schmeichel tog sig sikkert af.
Der er ingen tvivl om, at defensiven er dette holds største styrke, men skal vi ikke kunne mere end det? Jo, selvfølgelig.
Et kig i de ellers flotte resultat-lister fortaeller da også, at indenfor det sidste år har Danmark spillet fem(!) gange 0-0 og tre gange 1-1 ud af 13 kampe. Ikke ligefrem noget, der får folk op af saederne.
Skal danskerne elske landsholdet igen, så skal de se noget oprigtighed og aegte engagement, når spillerne stiller op til interviews
direktør Peter DBU’S NYTILTRÅDTE Møller har det som erklaeret mål, at vinde danskerne tilbage. Ja, tak!
Han mener formentlig, at DBU og landsholdet har tabt en del medvind i befolkningen efter konflikten.
Det skal nok vaere rigtigt, men det er ikke hovedårsagen til, at danskerne vender landsholdet ryggen.
Opskriften er vel egentlig meget enkel. Skaf resultater, spil sevaerdig fodbold – og få spillerne til at forstå, at de ikke er i deres beskyttede klubvaerksteder, hvor man kan isolere sig, som det passer en, fordi fansene nok skal støtte op alligevel.
Spillerne skal droppe den facade, som mange af dem stiller op med, når pressen stiller spørgsmål.
Skal danskerne elske landsholdet igen, så skal de se noget oprigtighed og aegte engagement, når spillerne stiller op til interviews.
Skal man lave 10 interviews for at give noget af sig selv eller stille op til fotosessions og autografskrivning, så må det vaere sådan.
Det er en del af at møde folk i øjenhøjde og skal vaere en del af det at vaere på landsholdet.
selvfølgelig hos ATTITUDEN STARTER landstraenerteamet, hvor Åge Hareide i starten gjorde meget for at vaere den joviale ’dansker’ med norsk pas.
Nu ser vi meget mere af temperamentet hos Hareide, og det er sådan set fint nok, men han skal sgu’ ikke blive tøsefornaermet over spørgsmål om Bendtner og Bjelland.
Svar nu bare på spørgsmålene. For selvfølgelig skal både traenere og spillere forholde sig til spørgsmål, som optager den almindeligt fodboldinteresserede dansker.
Jeg synes, at Peter Møller er en god genvej til danskerne, men hans svaereste job bliver at få spillerne til at forstå, at de skal levere. Også udenfor banen.
Det skal jo helst ikke vaere sådan, at man taeller dagene til Superligaen starter igen, bare fordi landsholdet er samlet!