JEG SAETTER MIT EGO TIL SIDE
– Det er en udfordring at bevare motivationen, når man gennem laengere tid er udenfor holdet, erkender Jannik Vestergaard
Jannik Vestergaard har vaeret med på hele rejsen, men han har spillet vidt forskellige roller undervejs.
Den store, staerke stopper var inde i varmen til at begynde med, men efter 2-3nedturen mod Polen i oktober for to år siden røg han for alvor ud i kulden.
I går sad han på podiet sammen med landstraener Åge Hareide og Pierre-Emile Højbjerg, fordi de to spiller ’hovedroller’ i testkampen mod Østrig i Herning.
Jannik Vestergaard har ikke spillet fra start siden juni sidste år i Kasakhstan – altså for 16 måneder siden – mens Pierre-Emile Højbjerg har vaeret ude fra landsholdstruppen i mere end to år.
– Der er hård konkurrence om stopperpladserne, specielt efter vi skiftede fra tre til to stoppere. Alle andre stoppere har gjort det godt, og det er nu engang de valg en traener står overfor. Det er desvaerre fodboldens forbandelse, dem der skal sidde udenfor, siger Åge Hareide og uddyber:
– Vi kender kvaliteterne til både Jannik Vestergaard og Pierre Emile Højbjerg. Og de ved, hvad vi ønsker fra dem. De kender vores måde at spille på. Vi ønsker større konkurrence om pladserne og ønsker en stabil praestation fra spillerne mod Østrig, fastslår han.
Tabte den interne kamp
Det var til Jannik Vestergaards fordel, da Åge Hareide forsøgte med et tremandsforsvar, siden erkendte nordmanden, at fire mand i bagkaeden var den rigtige konstellation. Og det kostede pladsen i lighed med, at konkurrencen om pladserne er knivskarp. Både Andreas Bjelland, Andreas Christensen og Mathias ’Zanka’ Jørgensen overhalede ham undervejs.
Jannik Vestergaard, der med sommerskiftet til 186 mio. kr. fra Gladbach til
Jeg har naturligvis personlige mål og ambitioner med min karriere
Southampton blev Danmarks dyreste, blev parkeret som den loyale og trofaste baenkevarmer. Han endte som den eneste danske markspiller uden spilletid ved VM.
– Det er da en udfordring at bevare motivationen undervejs. Jeg har naturligvis personlige mål og ambitioner med min karriere. Og nogle gange ser man sig selv måske lidt bedre, end virkeligheden afspejler, forklarer Jannik Vestergaard og uddyber:
– Det var selvfølgelig skuffende, at jeg ikke fik spilletid under VM. Jeg var med for at udfylde en rolle, og det handler om at tilsidesaette ego og egne behov. Det handler om at tackle udfordringen ud fra princippet om, at holdet altid kommer i første raekke. Så kan jeg ligge og aergre mig, når jeg er kommet i seng, forklarer han.
Sultne spillere
Jannik Vestergaard har blot spillet fem kampe siden 2-3nederlaget for to år siden til Polen, men nu får han altså en sjaelden chance.
– Jeg tror, at Hareide kommer til at se nogle sultne spillere. Vi skal både bevise overfor os selv, dem der kigger med og traeneren, at vi er gode nok til at vaere med. Det handler om vi skal fortsaette i det spor, som holdet har udviklet sig i de seneste to et halvt år. Som gruppe har vi rykket os.
– Nu får vi en chance og skal prøve at udnytte den, forklarer Jannik Vestergaard. Der er solgt 7000 billetter til opgøret mellem Danmark og Østrig kl. 20.45 i Herning. Kampen vises på Kanal 5.