Vi er ikke gode nok vi, der bor her
af at vaere ’JEG VILLE VAERE SÅ KED nødt til at flytte, for jeg synes, jeg har haft så mange gode år herude. Bare at skulle flytte fra min udsigt og mine søde naboer! Jeg føler slet ikke, jeg ville kunne overleve det.’
Ordene er Ena Jarlunds. Ena er 84 år og har boet i det almene boligområde Bispehaven i Aarhus i 34 år.
Ordene faldt som en reaktion på den såkaldte ghettoaftale, som regeringen i foråret indgik med socialdemokraterne og SF.
BETYDER, at tusindvis af AFTALEN mennesker – mennesker som Ena – risikerer at blive sat ud af deres bolig. Ud af deres barndomshjem. Vaek fra netvaerk og naboer.
Loven gør nemlig, at hvis der er almene boligområder, hvor der bor mange arbejdsløse eller førtidspensionister, så skal antallet af almene familieboliger nedbringes til 40 procent.
Det vil sige, at op til 60 procent af boligerne enten skal rives ned eller saelges til private investorer. I saerlige tilfaelde kan ministeren faktisk give påbud om, at hele boligområdet skal jaevnes med jorden.
Med de nuvaerende kriterier risikerer 11.000 almene familieboliger at skulle rives ned eller saelges. 50.000 beboere kan blive ramt.
konsekvenser DET FÅR VOLDSOMME for dem, som kyles ud af deres boliger.
Men det betyder også, at vi får endnu faerre boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. At det bliver endnu svaerere for sosu’en, taxachaufføren, førtidspensionisten eller andre med lave indkomster at finde en bolig, de kan betale.
I vores grundlovs paragraf 73 står der, at den private ejendomsret er ukraenkelig. UKRAENKELIG.
Men partierne bag ghettoaftalen mener åbenbart ikke, at denne beskyttelse gaelder beboerne i de almene boligforeninger.
boliger er ikke statens FOR DE ALMENE ejendom. De er ejet af de almene, demokratiske boligforeninger og deres medlemmer – beboerne i boligafdelingerne. Og det erkendes sort på hvidt i lovforslaget, at der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand.
Taenk engang. Vi har en boligminister – Ole Birk Olesen – fra et parti, der kalder sig liberalt og frihedselskende, men som nu vil bruge statsmagten til at ekspropriere privat ejendom. Til at saette private borgere ud af deres hjem.
Jeg synes, at ekspropriationsminister fremover burde vaere en mere passende betegnelse for LA-ministeren. Liberal skal han i hvert fald ikke kalde sig.
forestille sig et mere FOR KAN MAN vidtgående indgreb i den private ejendomsret end at køre en bulldozer gennem private boliger og fratage borgere deres barndomshjem? Nej, vel?
Og én ting er da også helt sikker. Hverken Ole Birk Olesen eller de andre medskyldige partier og politikere bag det her overgreb på beboerne i de almene boligforeninger ville nogensinde drømme om at behandle beboere i ejerboliger på samme måde.
Kunne man forestille sig Venstre, de konservative, socialdemokraterne eller Liberal Alliance vedtage en lov, der gav mulighed for at ekspropriere private boliger i f.eks. et villaområde i Rungsted? Eller at man tvangskonverterede et parcelhusområde til almene boliger for at skabe et mere blandet boligområde i Gentofte? Nej, det ville selvfølgelig aldrig ske.
Men beboerne i de almene boligforeninger, dem ser man åbenbart anderledes på. De har faerre rettigheder.
Vi har en boligminister fra et parti, der kalder sig liberalt og frihedselskende, men som nu vil bruge statsmagten til at ekspropriere privat ejendom
Ena Jarlund fra Bispehaven ELLER SOM så praecist formulerer politikernes syn på beboerne i sit boligområde: ’De mennesker, der bor sådan et sted, er ikke noget vaerd! Det er jo det, de siger! Vi er ikke gode nok, vi, der bor her!’
I Enhedslisten vil vi gerne vaere med til at løse de sociale problemer i de udsatte områder, og vi ønsker blandede boligområder, hvor høj som lav bor side om side.
Men vi kommer ikke til at medvirke til at behandle beboerne i de almene foreninger som andenrangsborgere, hvis rettigheder der bare kan traedes på.