Dansk stortalent vil kopiere Schumacher
I naeste saeson vil det vestjyske racertalent Nicolai Kjaergaard køre i Europa. Det er også det eneste, som er besluttet.
European Championship Formula 3, som Mick Schumacher netop har vundet, kunne vaere vejen frem.
Det er i hvert fald stedet, hvor det sner.
Selv om det ikke lykkedes for den 18-årige esbjergenser at gøre som Jan Magnussen for 24 år siden og blive britisk Formel 3-mester, behøver Nicolai Kjaergaard bare at kigge på en anden Magnussen.
Stor bevågenhed
Så kan han fortsaette med at drømme om en dag at køre Formel 1.
For syv år siden sluttede den danske Haas-kører, Kevin Magnussen også en samlet andenplads i det samme mesterskab, og det var den samme placering, som den nye Sauber-kører, Antonio Giovinazzi, Italien, nogle år senere kørte i hus.
Selv om det britiske formel 3 mesterskab lige som pundet er faldet i kurs, har serien fortsat stor bevågenhed, fordi størstedelen af de store teams i motorsporten har hjemsted i Storbritannien og altid har en mand eller to ude for at spotte et talent, der enten kan vinde eller bare overhale.
Hat og briller
Inden finaleweekenden på Silverstone havde Nicolai Kjaergaard en realistisk chance for at overhale den førende svensker Linus Lundqvist, men det hele endte med at gå op i hat og briller.
I det første af de tre heats udgik den unge Esbjerg-kører allerede efter få meter, mens det naeste heat blev afbrudt på anden omgang på grund kraftigt regn.
Et uvejr som betød, at der ikke blev kørt et tredje heat.
Udover en samlet andenplads kan Nicolai Kjaergaard se tilbage på en saeson med fem sejre, så han fik gjort opmaerksom på sit store talent i klassen, som i år har haft lidt anderledes bevågenhed.
'Miraklet', Bill Monger, der for et år siden mistede begge ben, har kørt med i klassen i øvrigt i det samme team som Nicolai Kjaergaard.