Ekstra Bladet

SOVER TRE EN HALV TIME PR. NAT

RASTLØSE BEN: Jeg føler simpelthen, at jeg er blevet slået skakmat,

- JESPER NIELSEN FOTO: ANDERS BROHUS jn@eb.dk

Du kan ikke sidde stille. Benene kører op og ned. Du får regelmaess­igt en braendende eller sovende fornemmels­e i benene. Og om natten har du så svaert ved at ligge stille, at det generer både din og din partners søvn.

Hvis du kan nikke genkendend­e til et eller flere af disse symptomer, er der en stor risiko for, at du lider af såkaldt ’rastløse ben’ – eller RLS (Restless Legs Syndrome, red.). En lidelse, der ifølge flere undersøgel­ser rammer helt op til mellem fem og ti procent af befolkning­en i større eller mindre grad.

En lidelse som har aendret 53-årige John Schmidt liv.

– Nogle naetter føler jeg, at min krop er ved at lukke ned. Jeg føler simpelthen, at jeg er blevet slået skakmat.

Så klart beskriver John Schmidt sit liv med svaer RLS. Han er så hårdt ramt, at han siden sidste år har vaeret sygemeldt fra sit arbejde som terapeut i Vejen Kommune.

Jeg har følt mig ekstremt ensom, fordi jeg sidder der alene om natten

– I 25 år har jeg lidt af ’rastløse ben’, og lige så lang tid har jeg fået medicin. Men i september sidste år stoppede det pludselig med at virke, og så røg jeg ned i en slags sort hul, fortaeller han.

– Jeg var vågen 22 timer i døgnet i lang tid ad gangen og kunne ikke laengere haenge sammen. Jeg glemte mine aftaler, og jeg glemte mine kursisters navne, så den hang ikke sammen. Til sidst blev jeg nødt til at traekke stikket, selvom min arbejdsgiv­er var ked af at miste mig.

Som konstant tandpine

I dag får John Schmidt tre en halv times søvn pr. nat, fordi smerterne holder ham vågen. Han sammenlign­er sine symptomer med konstant tandpine – bare i benet.

– Hver gang, jeg er taet på at falde i søvn, får jeg sådan et smertefuld­t jag ned i højre ben, som når man har tandpine. Og så bliver jeg nødt til at tvinge mig selv til at vågne helt op for at få smerten til at gå vaek.

– Enkelte dage kan jeg tage en sovepille, og så kan jeg sove fem timer, hvilket selvfølgel­ig gør en forskel. Men ellers render jeg rundt som en zombie og har svaert ved at vaere noget for de mennesker, jeg holder af. Eller blot at deltage aktivt i en samtale med flere involvered­e.

Ikke den samme mand

Ud over selve symptomern­e kaemper John Schmidt også med, at kendskabet til RLS er lavt – ikke mindst i sundhedssy­stemet.

– Jeg har ikke lyst til at bebrejde nogen som sådan, men jeg har virkelig følt mig ensom, fordi folk generelt ikke forstår, hvor hårdt det er at leve med min sygdom – selv ikke blandt de laeger, jeg har besøgt.

– Heldigvis har jeg vaeret omgivet af utrolig forstående venner og en virkelig empatisk og kaerlig familie, men det er ikke sjovt at taenke på, at min kone jo ikke har den mand, som hun i sin tid forestille­de sig, hun skulle leve livet med.

Musikken gør en forskel

– Jeg har følt mig ekstremt ensom, fordi jeg sidder der alene om natten. Men heldigvis hjaelper det for mig at koncentrer­e mig om at skrive og spille musik, så det gør jeg, når jeg vågner op med smerter.

– Og så føler jeg, at der nu endelig er lidt lys for enden af tunnellen, efter at jeg er kommet ind i et nyt forløb på neurologis­k afdeling på Roskilde Sygehus.

 ??  ?? Musikken hjaelper John, når han er oppe i løbet af natten.
Musikken hjaelper John, når han er oppe i løbet af natten.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark