Ramt af stress
Jens Møller er ikke bange for at vise følelser. Derfor laegger han heller ikke skjul på, at han i 2000 blev ramt af stress og depression, mens han var i afdelingen for ’altid at vaere på arbejde’ – narkotikaafdelingen i Københavns Politi – mens hans aegteskab hang i laser, og han forsømte sine børn.
Det ramte pludseligt. Fra den ene dag til den anden. På Storebaeltsbroen fik han et regulaert angstanfald, hvor han ikke kunne traede på speederen og blev ’talt over broen’ af sin davaerende hustru over telefonen.
Han fik antidepressiv medicin og var der mere end to i køen i supermarkedet, vendte han sig om og gik.
Frygtede kontanthjaelp
– Min største frygt var, at jeg ville ende på kontanthjaelp, og jeg taenkte, hvordan skal jeg forsørge min familie, og hvad skal jeg ende med? Jeg ville anse mig for meget heldig, hvis jeg kunne få en ordning i politiet, hvor jeg kunne få lov til at passe noget stille kontorarbejde. Og det er jo så langtfra der, hvor jeg er i dag, siger han.
Men han er stadig bevidst om, at han ikke kan klare helt de samme spidsbelastninger som før og skal sørge for at passe på sig selv.
Mødte klog mand
– Jeg har et livsmotto, der hedder, at man skal vaere noget for sig selv, før man kan vaere noget for andre. Hvis ikke man prøver at pleje sin egen mentalhygiejne og selv er nogenlunde til stede i sin krop og har lidt overblik over situationen, er det svaert at komme gennem hverdagen, siger han og fortaeller, at det er vigtigt for ham at have styr på familieforholdene og gøre noget af det, han gerne vil.
– Under mit stressforløb mødte jeg en klog mand, som sagde, at du skal taenke over noget, der før gjorde dig glad, og så skal du gøre det. Og det var noget, jeg brugte. For som stressramt er man følelsesneutral og glaeder sig ikke over noget, siger han.
– Du ser svaghed?
– Nej, jeg tør godt vaere en mand, der både kan graede og alt muligt andet. Jeg er så gammel, at jeg ikke føler, at jeg skal vaere sådan en machomand.
– Din datter er på nogenlunde samme alder som Kim. Har du lavet sammenligninger?
– Selvfølgelig associerer man situationen for de mennesker, der er omkring en i forhold til ens eget liv. Det, at et menneske bliver draebt, betyder, at de efterladte har et andet grundlag at fortsaette deres familieliv på. Jeg har vaeret bevidst om, at jeg stadig har min datter og har børnebørn, siger han. det ikke som en