ET GEMT BARN Tove Udsholt blev som treårig anbragt i pleje under jødeflugten i 1943. Hun var et af op mod 150 dansk-jødiske børn, der blev fanget i en smertefuld loyalitetskonflikt mellem fravaerende foraeldre og plejeforaeldre, som de knyttede sig til
For fem år siden fik Tove Udsholt under spørgerunden efter et foredrag i Roskilde en forbløffende kommentar.
’Du er den pige fra skolen, der ikke sagde en lyd’, lød det fra en mand, der – som hun selv – var i begyndelsen af 70’erne.
Mandens erindring stammede fra første klasse i 1946 på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, hvor han ganske rigtigt havde gået i klasse med Tove, der som barn hed Mortensen.
Troede hun var sinke
Kammerater og laerere troede, at hun var sinke eller psykisk forstyrret, men sandheden var, at seksårige Tove havde truffet en beslutning.
Hun var født i 1940 som datter af sporvognskonduktør Orla Mortensen og fabriksarbejderske Poula Mortensen, der havde fødenavnet Warschawsky. Hun var datter af et ortodokst jødisk aegtepar med en russisk mor og en polsk far.
Under jødeaktionen i oktober 1943 besluttede foraeldrene, at Poula skulle flygte til Sverige, mens Orla skulle blive hjemme og fastholde job og lejlighed på Nørrebro. Poula Mortensen rejste til Gilleleje med den treårige pige i håb om at få bådlejlighed.
Ketty og Svend
I nogle nervepirrende døgn gemte de sig på et høloft, mens Gestapo eftersøgte flygtninge. Et tillidsvaekkende fiskeraegtepar, Svend og Ketty Andreasen, tog indimellem pigen til sig for at give både mor og datter et pusterum i den ulidelige ventetid.
Da Poula Mortensen fik mulighed for at rejse, valgte hun at sige ja tak til det barnløse pars tilbud om at tage Tove i pleje. Det blev nogle gode år i Gilleleje.
’Jeg var lidt vild, sejlede i havnejolle, tjaerede både og løb rundt og legede med de andre unger’, fortaeller Tove Udsholt.
Laenge glemte børn
Tove er et af op mod 150 helt eller delvist jødiske børn, der blev efterladt i pleje, da foraeldrene flygtede. De ’gemte børn’ var stort set uomtalte i offentligheden indtil 2009.
Tove Udsholt er en nøgleperson, idet hun hele sit liv i modsaetning til naesten alle andre har talt åbent om sit forløb. Anledningen, til at de jødiske plejebørn pludselig blev et stort emne, var, at Tove i 2009 fik forbindelse med historikeren Sofie Lene Bak og kort efter fortalte sin historie i et stort interview i Politiken.
Da mor måtte give op
Da Tove Mortensens mor kom hjem, kunne den femårige pige ikke forestille sig at forlade Gilleleje og flytte ind i en københavnsk tovaerelseslejlighed på fjerde sal, hvor moderen nu boede alene. Faderen havde fundet en anden kvinde.
’Mor ville gerne have mig med rundt i familien, men jeg ville ikke have noget med dem at gøre eller lege med børnene. Jeg kom i skole, men besluttede mig til ikke at sige en lyd’, fortaeller den velformulerede, solbraendte pensionist.
Til sidst meddelte inspektøren, at han ikke kunne have Tove i skolen mere, og Poula Mortensen resignerede og sende pigen retur til Gilleleje, hvor hun voksede op.
Skilsmissen afgørende
Moderen, der døde som 93årig i 2007, følte udfaldet som et stort nederlag.
’Hun følte sig vraget – ikke god nok.’ Hun sagde: ’Det er din skyld, det gik, som det gik’, fortaeller Tove Udsholt.
Hun har et forholdsvis afklaret syn på sit liv og konstaterer endda, at ’skaebnen har vaeret rigtig god ved mig’. Men hun er ikke i tvivl om, at foraeldrenes skilsmisse var en forudsaetning for, at hun som lille pige kunne saette sin vilje igennem.
’Jeg havde aldrig fået lov til at komme tilbage til Gilleleje, hvis min far havde vaeret der’, siger hun.
Tove Udsholt har holdt i snesevis af foredrag om sin historie. Hun holder fem foredrag rundt om i landet omkring det kommende månedsskifte i anledning af 75året for jødeaktionen.
I nogle nervepirrende døgn gemte de sig på et høloft, mens Gestapo eftersøgte flygtninge