’De er rablende vanvittige’
Jens Strandbygaard sprang bare ud i det, da han fik brug for at komme ind under huden på de piger, der lader sig lokke og manipulere til en tilvaerelse som jihadbrude.
Han var også inspireret af sagen om Kundby-pigen, som blev dømt for at forberede et terroranslag.
For forfatteren er det afgørende, at de faktuelle oplysninger i hans roman er realistiske. De torturinstrumenter, der benyttes, findes i virkeligheden.
Fortaellingen om de brutale voldtaegter af yazidi-piger, der tilhører en kristen retning i Syrien og Irak, har også hold i virkeligheden, og der er på samme måde daekning for IS-krigernes og deres niqab-klaedte kvinders retorik.
– Følte du dig beskidt og naesten medskyldig ved at naerstudere propagandaen og volden?
– Nej. Problemet er, at man ikke bare kan råbe ’stop nu’. De mennesker er jo rablende vanvittige, og det ville vaere sygt, hvis jeg ikke havde en grund til at opspore det. Det ville jeg aldrig, aldrig gøre, fastslår han.
– Men det gav mig legitimitet, at jeg researchede til en bog, og det, jeg har laest og
Det ville vaere sygt, hvis jeg ikke havde en grund til at opspore det
set, har motiveret mig til at formidle den dybt alvorlige historie videre, siger Jens Strandbygaard.
– Hvordan vil du beskrive det, som jihadbrudene har vaeret udsat for i Syrien og Irak.
– Det er en humanitaer katastrofe.