JEG ER KRONISK SYG SINGAPORE

Lider af gigtsygdommen reumatoid artritis

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Normalt kommer Caroline Wozniacki hurtigt til pressemøde efter et nederlag. For, må man formode, bare at få det overstået.

I aftes gik der laengere tid. Og da hun pligtskyldigt havde besvaret tre kamprelaterede spørgsmål, kom det, hun havde ventet på. Om året der gik. For det gav hende anledning til endelig at saette ord på den triste nyhed, hun så laenge er gået rundt med. At hun lider af en alvorlig, kronisk sygdom.

– Efter Wimbledon følte jeg mig ikke rigtigt rask. Jeg troede først, at det var noget influenza. Jeg var på ferie og taenkte, at det nok snart gik over. Caroline Wozniacki lider af gigtsygdom med navnet Reumatoid artritis, som er det samme som leddegigt. Det er en kronisk sygdom, som kan vaere meget alvorlig og nedsaette kroppens bevaegelighed samt give følgesygdomme som hjertekar-sygdomme. Leddene, som angribes af en

– Men da jeg kom til Washington (den første turnering på den amerikanske harcourt-tur, red.) fik jeg ondt i mine knae, i mine ben. I Montreal vågnede jeg og kunne ikke løfte mine arme over hovedet.

Lidt af en mundfuld

– Laegerne fortalte mig, at jeg var okay, men jeg kunne maerke, at det var jeg ikke. Så gik jeg i gang med noget research. I første omgang troede jeg, at det var kyssesyge, men det har siden vist sig, at det er rheumatoid arthritis, en gigtsygdom.

– Jeg havde masser af vaeske i kroppen, som svulmede op, var udmattet, forklarede hun med et tappert smil, som tydeligvis kaempede med den modsatte stemning.

– Så det har vaeret lidt af en mundfuld, sagde Caroline Wozniacki, som bagefter forsøgte at saette danske ord på sin uvelkomne helbredssituation.

– Kroppen tror, at din egen krop er fjenden. Dit immunforsvar, der normalt bekaemper sygdom udefra, tror, at din egen krop ikke er god. Så den går ind og angriber din egen krop. Det handler mest om leddene, forklarede hun.

Caroline Wozniacki kaempede sig igennem US Open på panodiler og lignende. Så fik hun endelig den rette diagnose hos en amerikansk ekspert, der også kunne udskrive den rette, biologiske medicin. betaendelsesreaktion, vil blive haevede og gøre ondt.

Med den rette behandling kan man dog ofte leve et almindeligt liv. Der er mange muligheder for medicinering, og det anbefales også, at man sover og spiser godt samt traener og undgår rygning. Man kan døje med

– Det er et stof, som kroppen selv har i sig. Den gør dit immunforsvar svagere, men mindsker risikoen. Den gør, at man kan holde sygdommen i skak.

Doserer selv

Nu doserer Caroline selv. Med en indsprøjtning hver 14. dag.

– Nogle dage er jeg bare traet. Og er det på en kampdag, må jeg bare kaempe mig igennem, siger en af turens legendarisk sejeste atleter.

– Du har spillet kampe med sygdommen i udbrud?

– I starten, før medicinen begyndte at virke, havde jeg det dårligt på banen. Men som det virker nu, kan jeg fungere på nogenlunde normal vis.

– Fik diagnosen dig til overveje et karrierestop?

– Nej, men det er klart, at det var et chok for mig. Det er selvfølgelig ikke ideelt for en professionel atlet.

– Men jeg finder en måde at leve med det på, og jeg er stolt af, at jeg har vaeret i stand til at forholde mig positiv gennem forløbet og ikke lade det slå mig ud. Jeg ville jo heller ikke give noget vaek til mine modstandere, lød det med det inkarnerede konkurrencemenneskes smil.

– Det er ikke noget, der går vaek. Og det er svaert, når man er vant til at se sig selv som det mest fitte menneske. Laegen siger, at det varierer meget fra person til person, hvordan man reagerer. at – Man skal helst ud at røre sig. Selvfølgelig ikke så ekstremt som det, jeg plejer at lave. Men det giver lidt mere smørelse til leddene, når man rører sig. Det er faktisk vaerre, hvis man ikke laver noget.

– Og måske kan jeg blive rollemodel for andre med sygdommen, lød det med et af dagens sidste, tapre smil. traethed, som ikke lige kan soves vaek. Man kan dog kaempe sig gennem den traethed, men det kraever en staerk mentalitet at trodse den. Naesten 50.000 danskere lider af leddegigt, og kvinder rammes tre gange så ofte som maend.

jry Kilde: Gigtforeningen