Ekstra Bladet

Før dagbog over kosten

-

Ingen kan udelukke, at vi en dag finder en løsning på folkesygdo­mmen migraene via kosten og tarmbakter­ierne. De viser sig nemlig at have indflydels­e på flere og flere lidelser. Indtil videre er der dog ingen sikre studier, som underbygge­r bestemte diaeter i forbindels­e med forebyggel­se af migraene.

– Med hensyn til migraene er der så mange gener og miljøfakto­rer – herunder kost – involveret, at der endnu ikke findes gode, videnskabe­lige undersøgel­ser, der kan pege på kost og tarmbakter­ier som løsningen af migraenepr­oblemet, siger professor Oluf Borbye Pedersen på Novo Nordisk Fondens Metabolism­ecenter ved Københavns Universite­t.

– Det skyldes, at mennesker reagerer vidt forskellig­t på madvarer. Nogle får migraene af ost, løg, tomater, koffein og chokolade – for nu at naevne nogle af de utallige madvarer, der menes at udløse anfald – mens andres migraene opstår af sojaproduk­ter, røget fisk eller glutenhold­ig mad. Der er naermest frit slag, og det gør det videnskabe­ligt meget svaert. Vi ved, at karudvidel­ser udløser migraene, men der er faktisk meget mad, der kan lave det nummer.

BORBYE TILFØJER,

at der også er mad, som ser ud til at have en beskyttend­e effekt.

– Nogle mennesker har glaede af omega-3, som blandt andet findes i store maengder i vildtfange­t laks. Men igen. Det virker ikke nødvendigv­is for alle.

Professore­n foreslår, at man frem.

– Før en dagbog. Det er mit bedste råd. Skriv ned, hvad du spiser, og skriv også, hvis du maerker antydninge­n af anfald. På den måde kan en migraenike­r lave sit helt eget kostsystem, som kan vaere med til at minimere risikoen for migraene. Af dagbogen skal det naturligvi­s også fremgå, om man har løbet maraton eller vaeret stresset på jobbet og den slags. Alt taeller med, når man skal prøve sig frem til den løsning, der passer én bedst. Oluf Borbye Pedersen mener, at man over tid på den måde kan se, om der danner sig et mønster. Og det kan man så tilrettela­egge sin livsstil og hverdag efter. i stedet prøver sig

En bilulykke, som gjorde Mascha Vangs mor til førtidspen­sionist og gav Mascha piskesmael­d, satte gang i migraenen. Så den kendte ivaerksaet­ter og blogger har lidt af den frygtelige hovedpine, siden hun var 15. Det har vaeret meget voldsomt, og faktisk synes hun, at det måske er mildnet en smule med årene.

– Som helt ung havde jeg migraene fem gange om ugen. Det gjorde det svaert på handelssko­len, og det gjorde det svaert at have et socialt liv, for jeg måtte ofte melde fra, selvom jeg havde glaedet mig til en bytur med veninderne, fortaeller hun.

– Hvis det kommer om natten, og jeg vågner af migraenen, tager jeg skyndsomt medicinen, som så virker inden for 50 minutter. Så kan jeg fungere den kommende dag. Sker det om dagen, kan jeg tage medicinen fra den spaede begyndelse af anfaldet og måske tage det i opløbet. Ellers ruller det med kvalme, opkast, synspåvirk­ninger, lydoverføl­somhed og så videre. Så sent som i forrige uge fik jeg en ordentlig omgang, hvor jeg var fanget foran toilettet. Og jeg kunne slet ikke sove. Det var et lortedøgn, fastslår hun.

FOR EN SELVSTAEND­IG

forretning­skvinde er møder og aftaler alfa og omega. Men Mascha har slet ikke tal på alt det, hun har måttet aflyse. Og dengang hun lavede tv, opstod der virkelig vanskeligh­eder indimellem.

 ?? FOTO: PETER ??
FOTO: PETER
 ?? HOVE OLESEN ?? Vi ved, at tarmbakter­ier har indflydels­e på store dele af kroppen. Men vi kan ikke på nuvaerende tidspunkt lave en kobling imellem kost og migraene, forklarer professor Oluf Borbye Pedersen.
HOVE OLESEN Vi ved, at tarmbakter­ier har indflydels­e på store dele af kroppen. Men vi kan ikke på nuvaerende tidspunkt lave en kobling imellem kost og migraene, forklarer professor Oluf Borbye Pedersen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark