JEG ER VILD MED STAERKE MAEND

Jeg er B-menneske, men med alderen sniger jeg mig lidt ind på at blive mere A-menneske. Jeg går stadig sent i seng, men vågner nu bare tidligt. Lidt irriterende. Ja, jeg synger hele tiden! Jeg elsker at synge! Alt, hvad der har noget med salat og grønt fra Østen at gøre. Jeg elsker det grønne asiatiske køkken!

Jeg var omkring fem. Jeg stod i en kø, hvor der stod en dreng bag ved mig. Da jeg vendte mig om, så kyssede han mig pludselig på munden. Jeg blev simpelthen så sur, at min søster og jeg jagtede ham ud af kolonihaven, hvor vi befandt os.

Ja, meget. Jeg kan godt lide at gå i kirke. Jeg mistede som barn min far, og når man oplever sådan noget, før man er rustet til det, så finder man en form for tro. Den har jeg taget med mig ud i livet, og jeg kan også godt finde på at tale med en praest. Det vil jeg faktisk anbefale andre at prøve, for praester har noget dybde og nogle tanker, der kan bruges. Og så koster de jo ikke noget at tale med!

Problemet var jo, at jeg var mørkhåret som barn og syntes, at den lyshårede var den paeneste. Men i dag har jeg lagt maerke til, at alle prinsesser er mørkhårede, så jeg er faktisk blevet glad for at vaere den mørkhårede.

Så tegner jeg. Det er min form for meditation. Jeg er vokset op i en kunstnerfamilie og har altid tegnet meget.

Jeg er ikke saerlig dømmende. Jeg ser det bedste i andre mennesker, og det er altid mit udgangspunkt. Jeg kan til hver en tid se det fireårige barn i andre, og det gør mig rummelig. Det kan måske virke lidt naivt, men jeg synes, at det er en god egenskab, for jeg har egentlig ret meget kaerlighed til mennesker.

Det er til gengaeld, at jeg kan komme til at tage for mange ’ind’. Det, der ofte sker, hvis man er et meget rummeligt menneske, er, at man kommer til at give for meget af sig selv. Før i tiden kunne jeg naesten ikke navigere i det, men det er jeg blevet meget bedre til med tiden. I dag kan jeg bedre traekke mig, når jeg har brug for det. Jeg elsker det!