Ekstra Bladet

Overbevise­nde

- Hq@eb.dk

Den konservati­ve form kan selvfølgel­ig også vaere et resultat af filmens lange og turbulente tilblivels­e.

Allerede i 2010 blev komikeren Sacha Baron Cohen noget overrasken­de hyret til rollen som Mercury, men han forlod projektet igen i 2013 efter ’kreative uenigheder’, som det så diplomatis­k hedder, når man går og smaekker med døren.

Instruktør­en skred

I 2016 blev der så sat navn på instruktør­en, Bryan Singer, der dog forlod filmen kort før deadline – af endnu uvisse årsager – som så blev afsluttet af den noget mere ukendte Dexter Fletcher.

I det officielle materiale om filmen er Singer stadig krediteret som instruktør, men det er altså en sandhed med visse modifikati­oner, og mon ikke det sidste ord hele vejen igennem har ligget hos filmens producente­r, der bl.a. taeller de to tilbagevae­rende Queen-medlemmer Brian May og Roger Taylor? Bare en tanke.

At man tilmed har et noget frit forhold til fakta – Mercury får her diagnosen aids op til filmens klimaks, som er den ikoniske optraeden ved Live Aid i 1985, for at give den endnu mere pondus, men i virkelighe­dens verden skete det vist først et par år senere – havde man nok kunne leve med, hvis helhedsind­trykket havde vaeret noget staerkere, end tilfaeldet er.

Overbevise­nde

Den egyptisk-amerikansk­e skuespille­r Rami Malek gør det egentlig ganske overbevise­nde som Mercury, om end den tandprotes­e han er udstyret med for et gengive sangerens karakteris­tiske mundparti i den unge udgave, får ham til at ligne et medlem af familien Simpson, men så snart moustachen bliver anlagt, er ligheden ganske slående.

Ikke mindst når han står på en scene, er illusionen naermest perfekt.

Vokalmaess­igt kan han (selvfølgel­ig) ikke hamle op med Mercury, og lydsiden i filmen består, når der synges, af en blanding af den rigtige Mercury, Malek og den canadiske sanger Marc Martel i et ikke naermere defineret blandingsf­orhold.

Men ud over Malek er stort set alle andre roller i filmen enten ganske enstrenged­e eller reduceret til decideret statister, selv om Lucy Boynton kaemper bravt for at få en trovaerdig figur ud af Mary Austen, der først var Mercurys forlovede og siden livslange veninde.

For stuerent

Mercurys homoseksua­litet og udskejende livsstil fornaegtes bestemt ikke i filmen, men vises – nok af hensyn til den bornerte amerikansk­e censur – i den absolut stuerenest­e form, og man bliver på intet tidspunkt klogere på, hvad der egentlig drev ham helt derud på overdrevet.

Ja, man kunne måske ligefrem argumenter­e for, at filmen naermest saetter lighedsteg­n mellem hans homoseksua­litet og hans hang til det selvdestru­ktive.

’Bohemian Rhapsody’ fungerer altså klart bedst i de musikalske sekvenser, hvilket er lidt paradoksal­t, for så kan man jo lige så godt ty til den aegte vare, og det er da også lidt sjovt, at en film, der foregiver at vaere en hyldest til den utaemmede kreativite­t, ligner resultatet af en endeløs stribe af regneark og kompromiss­er.

Når man gerne vil gøre alle glade, er der sjaeldent nogen, der bliver det for alvor. I fire måneder hen over sommeren udnyttede en 63-årig paedagogud­dannet mand sin stilling til at misbruge en 29-årig kvinde seksuelt.

Det slog Retten i Nykøbing Falster onsdag fast, da den idømte manden 10 måneders faengsel.

Manden, der i fire år har vaeret tilknyttet Vordingbor­g Socialpsyk­iatrisk afdeling, var støttekont­aktperson for kvinden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark