SEJR TIL ISLAMISTERNE
DET ER IKKE alt, der kommer fra Menneskerettighedsdomstolen, der er rigtigt. Eller for den sags skyld begavet.
Domstolen har netop givet Østrig medhold i, at det var en kraenkelse af religiøse følelser, da den østrigske debattør Elisabeth Sabaditsch-Wolff på et seminar om islam fremførte, at profeten Muhammed var paedofil.
’En 56-årig og en seksårig – hvad kan vi kalde det andet end paedofili?’
Sådan udtalte Wolff med henvisning til aegteskabet mellem profeten og hans seksårige hustru, Aisha, som han fuldbyrdede aegteskabet med, da pigen var ni år.
I 2011 BLEV WOLFF idømt en bøde på 480 euro ved Wiens regionale ret for at have overtrådt de ’lovgivningsmaessige graenser for ytringsfrihed’. Sagen opstod i 2009 og har således først nu fundet en afslutning ved Menneskerettighedsdomstolen.
Menneskerettighedsdomstolen foraerer politisk islam en gave, der kan anvendes til at bekaempe ytringsfriheden
Det staerkt bekymrende er ikke blot, at ethvert menneske naturligvis bør have ret til at stille det spørgsmål, Wolff stillede. Såvel som ret til at mene, at Muhammed var paedofil. Det angribelige er såmaend heller ikke, at vi i Danmark skal vaere underlagt Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol på dette punkt. For det bestemmer vi åbenbart ifølge diverse jurister selv.
Det virkeligt oprørende ved dommen er, at den svigter alle de mennesker, der lever under og kaemper imod islamisme som en undertrykker. Ethvert lovreligiøst, islamisk land kan med dommen i hånden haevde over for alt og alle – ikke mindst Vesten selv – at fornaermelse af profeten er anerkendt som en forbrydelse.
Derfor er dommen et gigantisk intellektuelt og moralsk svigt. Menneskerettighedsdomstolen foraerer politisk islam en gave, der kan anvendes til at bekaempe ytringsfriheden samt dens fremmeste forsvarere.
I ET DEMOKRATI BØR ingen kunne gøre krav på, at deres religiøse følelser og dogmer skal gaelde uden for deres egne hellige steder. I så fald gør de ikke krav på andres respekt, men på andres underkastelse.
I DANMARK laerte vi af Muhammed-tegningerne, at islamisters voldelige selvretfaerdighed er virkelig. Det handlede faktisk ikke om tegningerne. Det handlede om påstanden om kraenkelse på profetens vegne og en ret til at udøve vold herpå. Nu har Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol så givet de lovreligiøse ret.
I stedet for at bringe verden fremad og ind i lyset har domstolen bragt den tilbage til mørket.