Frygten må ikke styre os

I dag emmer Elverparken i Herlev umiddelbart af efterårsidyl. Gule og røde løvfaldsblade daekker over det spot, hvor højgravide Louise Borglit blev fundet draebt fredag 4. november 2016.

Trods skumringstid er der stadig mange hundeluftere og foraeldre, der upåvirket følger deres børn hjem fra den skole, som ligger godt 100 meter fra graespletten, hvor 32-årige Louise blev slået ihjel.

Der er gjort en stor indsats for at gøre parken mere tryg for dens brugere. Blandt andet er de før mørklagte stier blevet oplyst, og en ny legeplads er blevet opsat taet på gerningsstedet. Det er en hjaelp, men det fjerner ikke utrygheden ved, at Louises morder endnu er på fri fod. FOTOS: HENNING HJORTH Theis Bue, 43 år:

– Jeg er ikke glad for, at min kone går her alene, når det er mørkt. Det er saerlig tanken om, at man ikke har et klart motiv for mordet, der skaber utryghed. I realiteten ved man ikke, om det kunne ske igen. Måske er han over alle bjerge, måske er han lige i området. Hvis de finder ham, håber jeg, at de burer ham inde for livstid. Jeg føler meget med familien i disse dage.

Markus Jensen, 23 år med hunden Micki:

– Haendelsen med Louise har fyldt meget. Det er noget, der generelt er blevet snakket meget om. I starten syntes min mor ikke, at jeg skulle gå her alene om aftenen, men her to år efter kan jeg sagtens gøre det. Det er et frygteligt mord, men det er ikke sådan, jeg kender Herlev. Det er et dejligt sted, hvor man generelt kan føle sig meget tryg. Men lige her i parken kan man godt føle sig lidt utryg. Susanne Meisler, 49 år med hunden Gizmo:

– Det er vigtigt, at frygten ikke tager over.

– Jeg kan sagtens gå her alene om aftenen, men jeg er da ekstra oppe på dupperne, når det er mørkt. Man tager sine forholdsregler. Heldigvis har jeg flere staerke hunde, som nok skulle passe på mig, hvis der skete noget. Jeg tror, det er vigtigt, at frygten ikke tager over.