Stjal småpenge til slik

Som barn var Jon så afhaengig af sukker, at han havde ’nogle traelse oplevelser’, hvor han stjal småpenge fra sine foraeldre for at få råd til at købe mere slik og cola, fortaeller han. Men det var først, da han selv begyndte at tjene lidt penge og fik konfirmationspenge, at hans madmisbrug for alvor tog overhånd.

– Jeg åd og åd og åd, siger den 25-årige aarhusianer, der nu hver lørdag aften stolt står med fingrene i kagedejen for åben skaerm og smiler, fordi han nyder at traene sin viljestyrke. Hans vaegt er, som den skal vaere, og han kan maerke, hvad der er godt for kroppen.

Intet er forbudt

Han har laert at styre, hvorvidt han vil sige ja eller nej tak til kost og traening i sin hverdag, hvor han ikke følger en kur, men holder vaegten i balance – uden at nogen madvarer er forbudte. Og med plads og lyst til også ind imellem at smide sig i sofaen, spille computer og spise kage.

– For mig betød alene det at gå fra at sidde stille hele dagen til at få en times daglig motion meget. Men kosten var det vigtigste.

Motivation

Jeg åd og åd og åd

– Det lyder naermest for lyserødt, når jeg fortaeller om mit vaegttab. Jeg kan godt forstå, hvis folk taenker: Fuck, så let er det jo ikke – hvorfor kan jeg ikke bare tabe mig 45 kilo og undgå at tage dem på igen.

– Mit bedste bud er, at det kun lykkes at tabe sig og holde vaegten nede, hvis motivationen kommer fra en selv. Og jeg vil ikke umiddelbart råde andre til at gøre, praecis, som jeg gjorde. Jeg tror, det er bedre at tabe sig stille og roligt – og lave mindre aendringer i sit liv, hvor man justerer maengderne, når man spiser, og forsøger at få sig nogle bedre vaner.