Jobcentrene er et politisk misfoster
BESKAEFTIGELSESSYSTEMET er ikke bare defekt. Det er et politisk misfoster, der nedbryder den borgerlige tillid og solidaritet, som vores velfaerdssamfund hviler på.
Det har laenge vaeret en kendsgerning, at jobcentrene spilder milliarder af skattekroner på at skubbe syge og udsatte borgere rundt i systemet og gøre raske mennesker til offentlige klienter. Men forleden kom det frem, at til trods for, at ledigheden falder, så stiger udgifterne til jobcentrenes administration.
Nye tal viser faktisk, at vi i 2015 brugte mere end TRE gange så meget på beskaeftigelsesindsatsen som gennemsnittet for alle OECD-lande. Havde vi haft et velfungerende system, som sikrede syge en vaerdig behandling og raske et nyt arbejde, ville det måske have vaeret pengene vaerd. Men det har vi ikke.
HELE 33 PROCENT af de borgere, der har vaeret på kontanthjaelp i fem år eller mere, er langtidsparkeret på kontanthjaelp, selv om de er for syge til at arbejde. Hvert år er der borgere, der dør, mens de er i ressourceforløb. Kun to procent af befolkningen får arbejde gennem jobcentrene. Til sammenligning får 17 procent job gennem jobsites på nettet.
Takket vaere et fleksibelt arbejdsmarked er danskerne rigtig gode til at komme i arbejde ved egen hjaelp. Naesten halvdelen af alle danskere, der i andet kvartal 2017 var ledige, var i arbejde igen kvartalet efter.
Politikerne bruger med andre ord milliarder af kroner hvert år på et umenneskeligt system af kontrol og bureaukrati, som primaert gavner de mennesker, der er ansat i systemet. 4,5 milliarder skattekroner er prisen alene for administration af jobcentrene.
DET ER GALIMATIAS. Det system, som skulle have vaeret et sikkerhedsnet for syge og socialt udsatte borgere og et springbraet tilbage på arbejdsmarkedet for ledige, har udviklet sig til et pengeslugende, menneskefjendsk monster.
I 2016 udgav Ankestyrelsen en undersøgelse, der viste, at kun en fjerdedel af kommunernes afgørelser var i overensstemmelse med lovgivning og praksis.
Mere end halvdelen af kommunernes afgørelser ville vaere blevet aendret, hvis de var blevet forelagt Ankestyrelsens Beskaeftigelsesudvalg som klagesager. Mere end halvdelen! Men har det konsekvenser for kommunerne? Nej.
KOMMUNERNE STRAFFER borgerne med økonomiske sanktioner, som kan aendre deres levevilkår fra den ene dag til den anden. Men når Ankestyrelsen påviser, at de er blevet straffet uretmaessigt, har det ingen konsekvenser for kommunerne.
Selv om styrelsen skulle vaere en garant for borgernes retssikkerhed, kan den udelukkende komme med anbefalinger. Og i det offentlige er der – hvis man tror en nyere undersøgelse blandt offentlige ledere – ikke tradition for at afskedige de ledere, der ikke praesterer.
Lederne i det offentlige holder hånden under hinanden på bekostning af kvaliteten for borgerne. Og politikerne holder hånden under et samfundsnedbrydende system, der aktivt bruger danskernes skattekroner på at svigte de svage og knaekke de staerke.
Det system, som skulle have vaeret et sikkerhedsnet, har udviklet sig til et pengeslugende, menneskefjendsk monster
JOBCENTRENE ER ET politisk misfoster, der skal nedlaegges. Ikke flere lappeløsninger. Socialpolitik og beskaeftigelsespolitik skal adskilles. Syge skal have professionel, sundhedsfaglig hjaelp til at blive raske, få pleje og omsorg. Arbejdssøgende skal have professionel, privat formidling af ledige jobs.
Og de tusindvis af mennesker, der i dag er ansat i jobcentrene, skal frigives til jobs i det private erhvervsliv, hvor de kan varetage nogle af de opgaver, som politikerne fra tid til anden forsøger at udbyde til udlaendinge.