Ulla: Jeg er stolt af Jino
Ulla Hoydal kunne ikke drømme om at tage hovedansvaret for, at der er kommet et godt integreret og staerkt menneske ud af den 11-årige kurdiske pige, hun mødte første gang på Skaerbaek Skole i 2002.
– Jinos fordel er, at hendes foraeldre var så staerke. Det gav hende et godt fundament for at klare sig i Danmark, siger den nu pensionerede laerer for Jinos intro-klasse.
– Jeg kunne med det samme se, at hun var en fighter, og når jeg ser hende nu, må jeg sige, at jeg er meget stolt af hende, siger Ulla Hoydal. Nogle år efter deres adskillelse i Skaerbaek mødtes de tilfaeldigt i et IC3-tog. Ulla Hoydal fandt ud af, at Jino stadigvaek havde brug for en tillidsperson.
Hun besluttede derfor at fastholde kontakten til sin gamle elev.
– Jeg har altid haft et stort hjerte for børn, der ingenting har og kommer til et fremmed land.
– Problemet er, at mange af de børn bliver meget vrede, fordi de ikke oplever åbenhed i omgivelserne.
– Vi bliver nødt til at laere at leve sammen – også med de fremmede. Ellers får vi kun uro, krig og ballade.
Mange børn bliver meget vrede, fordi de ikke oplever åbenhed i omgivelserne
– Hun var blevet en lille, vred dame.
– Den ansvarsfølelse, hun har over for sine foraeldre, ville også påvirke hende, hvis de blev anbragt et sted, hvor de ikke kunne udvikle sig og vise deres styrke.