EN JULEKLASSIKER
’Den tid på året’ er noget så ekstraordinaert som en vellykket og begavet folkekomedie
Medv.: Paprika Steen, Sofie Gråbøl, Jacob Lohman, Lars Brygmann m.fl.. 101 min. Premiere landet over i dag. Filmen er med i Biografklub Danmark
BBBBB
Det er ikke nogen hemmelighed, at Paprika Steen gennem efterhånden mange år har vaeret en af landets ypperste skuespillere. Til gengaeld har hun ikke haft en lige så sikker hånd med sine to første forsøg som instruktør, ’Lad de små børn ...’ (2004) og ’Til døden os skiller’ (2007). Men tredje gang er åbenbart lykkens gang, for ’Den tid på året’ er noget så ekstraordinaert som en vellykket dansk folkekomedie. Ja, jeg er ret sikker på, at vi har at gøre med en øjeblikkelig juleklassiker.
Filmen udstiller på elegant og satirisk vis den ofte hykleriske forestilling, vi kalder juleaften
Eller folkekomedie er måske ikke den helt rette genrebetegnelse, for nok er filmen virkelig morsom, men den gør også nas, fordi den på elegant og satirisk vis udstiller den ofte hykleriske forestilling, vi kalder juleaften. Hvor alt skal vaere åh så hyggeligt og perfekt, men hvor der sjaeldent skal mange knaekkede mandler til, før facaderne begynder at krakelere.
Vi befinder os hjemme i samtalekøkkenet hos Katrine (Paprika Steen) og Mads (Jacob Lohmann), hvis kernefamilie-paradis som altid skal danne rammerne om juleaften. Der er stress på, som det hører sig til, men det skal nok gå alt sammen. Altså indtil gaesterne begynder at ankomme.
De taeller Katrines praestesøster, Barbara (Sofie Gråbøl), der skal holde sin føre julepraediken, og hendes mand, Torben (Lars Brygmann), og to mere irriterende mennesker skal man lede laenge efter.
Lige indtil man møder Katrine og Barbaras skilte foraeldre (Karen-Lise Mynster og Lars Knutzon), hvoraf den ene er mindst lige så bitter, som den anden er selvoptaget og drikfaeldig.
Laeg dertil Mads’ foraeldre og en raekke børn samt familiens sorte får, Patricia (Patricia Schumann), der uanmeldt dukker op med sin nye kaereste og dennes datter.
Så er der lagt i ovnen til en perleraekke af pinagtige optrin, der ikke bliver mindre af, at en snestorm tvinger alle til at blive natten over ...
Ikke en familiefilm
Og selvom familien er i centrum, skal man endelige ikke foranlediges til at tro, at ’Den tid på året’ er en familiefilm. Medmindre man ønsker at give de mindste traumer for livet. Til gengaeld kan alle andre godt glaede sig til den store følelsesmaessige rutsjetur, der nok byder på en kliché eller to undervejs, men det bliver de ikke mindre sande af.
Jakob Weis’ manuskript er veloplagt, ramsaltet og skarpt, men aldrig unødigt ukaerligt, Steen har instrueret med overskud og et godt blik for detaljen, og hele holdet spiller en vis legemsdel ud af bukserne.
De ser simpelthen ud, som om de har moret sig gevaldigt med alle fortraedelighederne, og det føles naermest uretfaerdigt at fremhaeve nogen, men to mere indebraendte skikkelser end Karen-Lise Mynsters Gunna og Lars Brygmanns Torben støder man altså ikke på hver dag. Og Paprika Steen formår igen at samle alle trådene med sin småneurotiske – men også oprigtigt varme – matriark.
Det er et stykke tid siden, at jeg har vaeret så godt underholdt af en dansk film, og jeg glaeder mig allerede til at se den igen naeste år.
Det kan sagtens gå hen at blive en tradition.