HULKEDE SIG GENNEM MANUSKRIPTET
Den nye, danske film ’I krig og kaerlighed’ er bestemt ikke for børn – og slet ikke for følsomme skuespillere, der selv har børn.
Det måtte Sebastian Jessen sande, da han kastede sig ud i sit livs største rolle.
Uden at afsløre for meget om handlingen, kan man godt at røbe, at hovedrolleindehaverens dreng i filmen kommer ud for lidt af hvert – også ting, man bestemt ikke ønsker for sit eget afkom.
Hovedrollen spilles af Sebastian Jessen, der ikke laegger skjul på, at det var en hård omgang.
– Det var hårdt både fysisk og mentalt. Det er nogle tunge, tunge emner og følelser. Kaerlighed, jalousi og lidelse og så hele det spil, der kører mellem Esben og hans søn. Det taerede på kraefterne.
– Nu har jeg selv en søn på fire år, og jeg synes, det var heftigt. Taenk at skulle opleve ikke at blive genkendt af sit eget barn, siger han.
Hårdt arbejde
Som skuespiller traekker han i en eller anden forstand på sine egne erfaringer, når han skal bringe en karakter fra et manuskript til live i den virkelige verden, men heldigvis havde han ikke konkrete erfaringer med filmens problemstillinger.
– Jeg har da oplevet ting, som har gjort ondt, men lykkeligvis ikke på samme måde som i filmen, fortaeller han.
– Jeg mistede min far for fire år siden. Det tog hårdt på mig, og det er da helt klart nogle af den slags følelser, man på en eller anden måde kan bruge i sit arbejde som skuespiller, siger Sebastian Jessen.
– Jeg har jo ikke oplevet ikke at blive genkendt af min egen søn, men smerten i at taenke på, hvordan det ville vaere, hvis man kom hjem en dag og han ikke anede, hvem man er, kan ikke undgå at røre en.
Brød sammen
Han laegger ikke skjul på, at den barske fortaelling var hård at komme igennem for en følsom sjael.
– Jeg kan huske, da jeg laeste det her manuskript og laeste den sidste scene, så brød jeg sammen. Jeg ikke laese det.
– Jeg oplevede det til laeseprøven, hvor vi sad hele flokken af skuespiller på Broholm Slot på Fyn. Jeg brød fuldstaendig sammen og hulkede. Folk sad rundt om mig og gloede på mig og taenkte: ’Hvad sker der?’. Men jeg kunne simpelthen ikke gøre for det. fuldstaendig kunne slet