Selvkørende biler skal redde børns liv før voksnes i en ulykke
I halvandet år har mennesker verden over taget stilling til en raekke fiktive ulykkesscenarier, hvor de skulle bestemme, hvem der skulle køres ihjel af selvkørende biler
To voksne maend i en bil eller en mor og hendes barn, der er på vej over fodgaengerfeltet. Hvem skal dø, og hvem skal have lov til at leve?
Etiske dilemmaer af denne type har 2,3 millioner mennesker fra mere end hundrede lande i halvandet år taget stilling til i forbindelse med det såkaldte 'Moral Machine'-eksperiment, der er udviklet af forskere fra Massachusetts Institute of Technology i USA.
Forsøget er inspireret af det gamle sporvognsdilemma, der blev introduceret i 1967, og som mange danskere sikkert er blevet stillet over for i skolen.
Nu er scenariet en selvkørende bil, der ikke kan nå at undvige en dødsulykke, men som ved hjaelp af moderne teknologi kan vaelge, hvem ulykken skal gå ud over – altså et scenarie, der meget vel kan blive virkelighed i vores levetid.
Børn har forrang
I forsøget testes vores praeferencer på ni parametre, herunder køn, alder, social status og om bilen skal dreje af, hvis det kan reducere antallet af døde.
Testpersonerne skal også tage stilling til, om det skal spille ind, hvis nogen er i faerd med at krydse vejen for rødt lys.
Resultatet af besvarelserne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature, og konklusionen er, at folks holdning til de etiske dilemmaer veksler, alt efter hvor i verden man spørger. Forsker ne har derfor inddelt resultaterne i forskellige geografiske områder, om end enkelte mønstre går igen på tvaers af kontinenter.
Eksempelvis er der relativt klar enighed om at vaegte mennesker over dyr, at børn skal have forrang over voksne, samt at antallet af liv, der står til at redde, betyder noget.
Forskerne bag forsøget foreslår ifølge mediet The Verge, at disse ’universelle’ holdninger skal tages i betragtning, når politikere inden laenge skal til at lovgive om, hvordan selvkørende biler i praksis skal agere i situationer som dem i testen.
Nødt til at tage stilling
Geografisk og kulturelt er der en raekke forskelle på, hvordan folk svarer.
I Syd- og Mellemamerika mener mange, at kvinder skal beskyttes før maend, mens asiater i højere grad end andre prioriterer, at faerdselsreglerne bliver overholdt. I Vesten skaeves der i saerlig høj grad til antallet af menneskeliv.
Undersøgelsen giver også mulighed for at sammenligne de enkelte lande. Dan- mark er rangeret som nummer fire over lande, som vaegter menneskeliv over dyreliv, mens vi ligger langt nede i forhold til at prioritere kvinder over maend, samt til at vaegte social status.
Jyllands-Posten har talt med DTU-lektor Martin Mose Bentzen, der har forsket i autonome og sociale robotter og moralsk ansvar. Han roser forsøget for at rejse en vigtig diskussion, men han advarer samtidig imod, at man følger holdningen om, at unge er vigtigere end aeldre.
- Samfundet bliver nødt til at tage en principiel beslutning om, hvordan selvkørende biler skal opføre sig, og der kan undersøgelsen bruges som en indikator, men i sidste ende så er det jo ikke en beslutning, der kan tages med udgangspunkt i en sådan undersøgelse, siger han.
I sidste ende så er det jo ikke en beslutning, der kan tages med udgangspunkt i en sådan undersøgelse