Forfattere kan aldrig blive lykkelige

Den bog, jeg er mest stolt over at have skrevet, er …

’Vi, de druknede’. Det er ikke kun, fordi den er nået ud til så mange mennesker. Det er også, fordi den er nået ud til så mange

forskellige mennesker, også mennesker, der er politisk rygende uenige med mig, men alligevel overgiver sig til romanen. Der er altid et eller andet sted, mennesker kan mødes, og sommetider er det kunsten, der bygger bro.

Hvis jeg ikke må anbefale en af mine egne bøger, vil jeg afgjort anbefale denne …

Den svenske forfatter Per Olof Enquists seneste roman, ’Lignelsesbogen’, er en helt vidunderlig, sødmefuld beretning om en hemmelig kaerlighedshistorie mellem en teenagedreng og en moden kvinde. Den er så blufaerdig og så erotisk på samme tid.

Af alle de bøger, der er skrevet nogensinde, ville jeg allerhelst have skrevet …

Bibelen. Og når folk så andaegtigt havde laert lange passager udenad og slog hinanden i hovedet med dem i den tro, at det var Guds egne ord, ville jeg traede frem og afsløre, at hele molevitten bare var skrevet af et fejlbarligt menneske.

Jeg har aldrig fået det gjort, men burde nok have laest …

Til min dødsdag vil jeg have som fortsaet, at skal jeg have laest

nu

James Joyces ’Ulysses’.

Jeg burde aldrig have laest …

Jeg føler aldrig, at jeg spilder tiden med at laese. Selv det vaerste lort vaekker om ikke andet ens kritiske instinkt til live. Om folk, der siger, de aldrig har laest en bog, taenker jeg, at …

de sikkert har et udmaerket liv alligevel. Men hvis de praler af det, er der noget galt.

Når jeg render ind i en skriveblokering, hjaelper det gerne, at …

Jamen, jeg render aldrig ind i en skriveblokering ... Ups! Skrev jeg virkelig det? Bare jeg nu ikke får en!

Hvis folk tror, at det er de faerreste forfattere, som bliver rige af at skrive bøger, så kan jeg …

oplyse, at de har fuldstaendig ret! Derfor er det tvingende nødvendigt i et lille land som Danmark, at staten er rundhåndet med legaterne, for det er ikke altid, at markedet belønner talenterne.

Min forfattermaessige lykke ville vaere gjort, hvis …

Ikke noget, for forfattere kan aldrig blive lykkelige. Lige så snart vi har udgivet en bog, saetter vi os for at skrive en, der er endnu bedre, for begraensningerne i den, man netop har skrevet, skaerer allerede en i øjnene. Et forfatterskab er en evigt forgaeves søgen efter en lykke, der aldrig indfinder sig. Utilfredsheden med en selv er drivkraften. Man er aldrig bedre end sin seneste bog, og den kunne altid have vaeret bedre. Desuden bliver man dum af alt for meget lykke.