VERDENS BEDSTE DE
Danmark er den nation, der er scoret faerrest mål mod i 2018. Kun to gange er Schmeichel blevet passeret
HISTORISK: CARDIFF (Ekstra Bladet): Det kan godt vaere, at det danske landshold ikke spiller sprudlende offensiv fodbold og scorer mål på samlebånd. Det har 2018 i hvert fald dokumenteret.
Hvis Åge Hareides mandskab har scoret to mål i samme kamp, hvilket er sket tre gange i år, har der vaeret tale om en målfest.
Men det har ikke betydet så meget, at Christian Eriksen & Co. blot har formålet at score ti mål i årets 11 landskampe. For Danmark har haft en historisk jerndefensiv uden sidestykke.
I 2018 har Danmark vaeret den fodboldnation, der er blevet scoret faerrest mål imod. Glem vikarlandskampen mod Slovakiet. Den er ikke med i regnskabet, fordi Åge Hareide ikke stod i spidsen for holdet i den kamp.
Og glem alt om Frankrig, Belgien, Spanien, Brasilien, England og alle de andre store fodboldnationer.
Danmark har i år haft verdens bedste defensiv.
Kun ét mål i åbent spil
De kolde fakta viser, at Kasper Schmeichel blot er blevet passeret to gange. Og kun én gang i år er der blevet scoret mod ham i åbent spil. Det skete, da Mario Mandzukic fra Kroatien udlignede til 1-1 i 1/8-finalen ved VM.
Den anden scoring faldt på straffespark efter en VAR-kendelse mod Australien. I de ni øvrige landskampe har Kasper Schmeichel holdt buret rent. En imponerende bedrift for modstanderne har trods alt vaeret: Chile, Sverige, Mexico, Peru, Frankrig, Wales, Irland, Østrig og Panama.
Solidt fundament
– Hvis vi ikke spiller godt i en landskamp, skal vi altid kunne spille til nul, siger landstraener Åge Hareide, der har skabt et staerkt og solidt fundament med sin pragmatiske tilgang til spillet.
Danmark står før årets to sidste landskampe med en statistik, der siger fem sejre og seks uafgjorte. Åge Hareides mandskab er tilmed ubesejret 22 kampe i traek.
Nordmanden startede med et tremands-forsvar, men skiftede allerede i løbet af sit første år som landstraener til fire mand i bagkaeden, fordi det var det, spillerne følte sig mest trygge ved.
Henrik Dalsgaard, Simon Kjaer, Mathias ’Zanka’ Jørgensen og Jens Stryger Larsen har de seneste fire kampe udgjort det defensive fundament, men nu bliver en af de vigtigste brikker fjernet, eftersom Simon Kjaer har meldt afbud.
Anføreren er vokset
Netop anføreren har ifølge Åge Hareide haft stor betydning for den måde, Danmarks defensiv har udviklet sig på, fordi det ikke har haft den store betydning, hvem Simon Kjaer har haft som makker. Alle er faldet ind i rytmen ved siden af ham.
– Simon har haft en stor saeson for os og Sevilla. Han er vokset ind i anførerrollen på en fantastisk måde. Han er anfører med sin tilstedevaerelse. Og netop den tilstedevaerelse er måske det svaereste at erstatte, mener Åge Hareide.
Han er dog ikke bekymret for, at der nu skal puttes en anden ind i bagkaeden som Zankas makker.
Gør det rigtige
– Alle spillere her har erfaringen og har spillet kampe i vores forsvar. Jeg tror, at den, der får chancen, vil vokse i den rolle. Det er også en chance for at vise sig frem. Og netop det handler fodbold jo om, siger landstraeneren.
Hareide har allerede besluttet sig for, hvem der skal afløse Simon Kjaer, men han saetter endnu ikke navn på. Andreas Christensen ligner et godt bud på en afløser.
– Da vi startede for to et halvt år siden, var vi et usikkert hold, fordi Danmark havde kikset flere slutrunder.
– Vi kunne maerke, at spillerne var bange for at lave fejl alle steder på banen. Det har vi fået aendret, fordi vi har en staerk tro på, at det, vi gør, er det rigtige, supplerer assisterende landstraener Jon Dahl Tomasson.
Vi kunne maerke, at spillerne var bange for at lave fejl alle steder på banen. Det har vi fået aendret
Hvis vi ikke spiller godt i en landskamp, skal vi altid kunne spille til nul