Sivmåtter, mørtel og håndkraft formede de historiske vaegge og lofter i Dannerhuset
Da det historiske krisecenter for kvinder i København skulle renoveres, var det tillokkende arbejde for murersvend Louis Jacobsen. Her kunne han fordybe sig i grovpudsningens kunst
- Der er ikke nogen opgaver, der bare er opgaver – det er alt sammen specielt at have vaeret med til. Alle byggepladser har sin historie, og der er ikke to, der er ens. Men denne opgave var alligevel noget saerligt.
33-årige Louis Jacobsen er murer i hovedstaden. Det har han vaeret i over 16 år, først som laerling og siden som svend. Og minderne om de projekter, han har arbejdet på igennem halvandet årti, er mange.
Alle knytter de sig til fysiske steder i byen, bygninger der står til eftertiden, og som han har vaeret med til at fremtidssikre.
Der er minderne om den gamle frimurerloge klods op ad Faelledparken, hvis 10.000 kvadratmeter store facade han har pudset op i tre lag. Tanker ne om alle de hemmeligheder, der måtte gemme sig indenfor, og som han har vaeret med til at give nyt liv i form af de fysiske rammer.
Eller hotellet i naerheden af datterens børnehave, hvor han engang kom op at skaendes med en mester, så han blev helt blå i hovedet af raseri.
Den slags historier fortaeller han i dag med et glimt i øjet til datteren, når de kører forbi. For de er med til at fortaelle, hvem han er, og hvad han bruger sit arbejdsliv på.
Men der er også de byggeprojekter, der alene på grund af omfanget skiller sig ud, og som derfor står lysende klart for den unge murersvend.
Dannerhuset i Nansensgade er sådan et. Her gik Louis Jacobsen nemlig i et halvt år og pudsede vaegge og lofter op med sivmåtter, mørtel og håndkraft.
- Det var hamrende spaendende, fordi arbejdet var så gennemgribende. Det er et kaempestort hus med en lang historie, og naesten alt i det skulle fikses. Så man tog simpelthen alt indmaden ud og gik i gang fra en ende af. Der var ingen lappeløsninger, og ingen sprang over hvor gaerdet var lavest – vi gjorde det grundigt hele vejen, siger Louis Jacobsen.
Opsøgte selv jobbet
Dannerhuset er et af Københavns gamle nyrenaessancebyggerier. Det blev bygget af Grevinde Danner, der var gift med Kong Frederik den 7., og det stod faerdigt i 1875.
Grevinden skaenkede huset til enker og ugifte kvinder i nød – eller 'Fruentimmere af Arbejderklassen' som det hed dengang – og huset har lige siden vaeret et sted, hvor kriseramte kvinder kunne søge tilflugt.
Har man kørt på H.C. Andersens Boulevard i København, har man helt sikkert set huset. Hvis ikke for dens arkitektur, så for de fire knyttede, røde haender, der er malet på glasvinduerne over hoveddøren.
Symbolet på kvindekampen blev malet i 1979 af en gruppe kvinder, der havde besat huset for at undgå, at det blev revet ned.
For Louis Jacobsen begyndte bekendtskabet med det gamle hus i 2011. Året forinden var en kaempe renovation af bygningen skudt i gang, og Louis Jacobsen havde gennem sit netvaerk hørt om byggepladsen i midten af København.
Et tillokkende sted for en murer i en branche, der stadig maerkede effekterne af nullernes finanskrise.
- Der var jo stadig krise i 2011, og der var ikke meget arbejde. Jeg hørte, at det gamle Dannerhus skulle totalrenoveres, og så kunne jeg se på stedet, at der kunne vaere arbejde til et godt stykke tid. Så jeg cyklede forbi byggepladsen og spurgte lederen, om han manglede en murer. Og så startede jeg naesten med det samme, siger Louis Jacobsen.
Totalfredet og knivskarpt
Det meste af Louis Jacobsens arbejde i Dannerhuset bestod af at grovpudse vaeggene – en proces, hvor man gør vaeggen glat og retter den ud med mørtel og retteskinner.
Den slags arbejde var der rigeligt af i et gammelt hus med dusinvis af vaerelser, men det gjorde det ikke mindre spaendende, at man kunne få lov at fordybe sig i én disciplin og blive rigtig god til den, fortaeller Louis Jacobsen.
- Og så var der lofterne. Jeg har aldrig pudset lofter før eller siden. Teknikken er den samme, som når man pudser vaegge, men det er alligevel anderledes. Det er meget svaerere. Til sådan et gammelt byggeri som dette skulle vi skyde nogle sivmåtter op, som mørtlen kunne sidde i. Den slags er der ikke meget af i dag. Nu skyder man bare gipsplader op. Men bygningen er totalfredet, så det hele skulle reetableres på en ordentlig måde, siger Louis Jacobsen og tilføjer:
- Vi gjorde det rigtigt hele vejen. Huset står bare knivskarpt i dag, og det vil det komme til at gøre i lang tid fremover. Det er enormt tilfredsstillende at taenke på.
For nogen ligger stoltheden over deres arbejde måske i, at de har fundet en fiks løsning på et eller andet konkret problem. For Louis Jacobsen er det mere en generel stolthed over at vaere i sit fag og vide, at han udfører arbejdet ordentligt.
- Når folk spørger mig, hvorfor jeg vil vaere murer, så består svaret af mange forskellige ting. Men et af dem er helt sikkert, at man altid kan gå hen og kigge på de ting, man har vaeret med til at bygge. De står der stadig, ligesom Dannerhuset. Så jeg kan sige, at jeg har vaeret med til at bygge den by, jeg bor i.
Der var ingen lappeløsninger, og ingen sprang over hvor gaerdet var lavest