Argumenter?
som skaeldsord. Det skrev jeg engang en klumme om her i Ekstra Bladet.
Det undrede mig, at elite nu skulle vaere noget negativt, når vi i sportens verden gang på gang havde glaedet os over og fejret elitepraestationer – godt nok mest maends praestationer. Hvorfor var det så ikke godt, at der var elite-feminister. Det havde igen noget at gøre med den måde, vi ser køn på.
SAMMEN MED maengden af spaendende bøger, der udkom i forbindelse med Bogforum, kom også Birgitte Possings bog ’Argumenter mod kvinder’.
SÅDAN SET troede jeg, at jeg kendte argumenterne forfra og bagfra, for igennem mit lange liv i politik har jeg tit haft brug for at se og laese, hvad det var for kampe, kvinderne havde deltaget i for at nå til, at ordet elite-feminist overhovedet dukkede op.
MEN NEJ ... at det havde kraevet så mange flere anstrengelser af en raekke kvinder, og at argumenterne var så resistente, det havde jeg alligevel ikke troet.
MODERSKABET, pasning af hjemmet med børn – og mand (!) – fyldte igennem alle årene, hvor kvinderne først skulle have tilladelse til overhovedet at studere på universitetet og derefter til at få en stilling. Til at blive laeger og også behandle maend, til at blive laererinder og skoleledere og til at indtage jobs i centraladministrationen.
Taenk engang, at den første kvindelige departementschef først kom i 1966, da der var en kvindelig minister, men så tog protesterne også fart. I dag er der kun tre kvinder blandt departementscheferne!
EN AF DE SIDSTE bastioner, der skulle indtages, var praestegerningen. Birgitte Possing har nogle klare citater, der viser, at mange mandlige praester mente, at kvindelige praester var i strid med Guds ordning af verden.
EN SAERLIG KAMP kom Inger Merete Nordentoft til at tage. Hun insisterede på, at hun som skoleleder godt kunne få et barn uden at have en mand, og at det kunne udgøre en familie. Protesterne var øredøvende, og hun var taet på at blive fyret fra sin stilling.
Taenk engang, at den første kvindelige departementschef først kom i 1966, da der var en kvindelig minister, men så tog protesterne også fart
at protesterne gentog sig, da DR i 2017 dristede sig til at fortaelle om det i ’Historien om Danmark’-serien. Det var slet ikke et relevant emne, mente den ene debattør efter den anden. Det var ’damehistorie’. Foragten var til at få øje på.
AT KVINDERNES kampe endnu ikke er overstået, demonstrerede de kvindelige fodboldspillere. Konflikten i 2017 viste, at forholdene for dem overhovedet ikke var sammenlignelige med dem for maendene. Selvom de vandt sølv, var det svaert for mange at acceptere, at kvinderne også indtog den bastion, og at de skulle have lige så gode vilkår og løn som maendene.
at få hele den kamp for ligestilling, som kvinderne igennem historien har kaempet, så seriøst og fornøjeligt beskrevet som i Birgitte Possings bog.