Frivillig tvang
Ensomhed og frivilligt arbejde er et tema i valgkampen – vaevet ind i kultur.
Det er beundringsvaerdigt, at der er mennesker, der har tid og lyst til at udføre frivilligt arbejde. Men desvaerre er det meget svaert for kommunerne og de frivillige hjaelpeorganisationer at rekruttere egnede emner. Derfor er jagten for alvor gået ind på at rekruttere førtidspensionister til frivilligt arbejde, for de skal jo ikke gå og dandere den. Men frivilligt arbejde skal ikke vaere tvang. Alligevel oplever flere førtidspensionister en tvang fra om at udføre frivilligt arbejde. En førtidspensionist, som søgte om hjemmehjaelp i sin kommune, blev i alt spurgt syv gange, om hun var ensom. Det var hun ikke. Hun fornemmede, at forløbskoordinatoren havde en skjult agenda.
Og ganske rigtigt. En af de sidste gange koordinatoren var hjemme hos hende, spurgte denne, om hun var interesseret i at udføre frivilligt arbejde.
Det var hun ikke, fordi hun var for handikappet og syg til det. Til gengaeld har hun ikke fået noget hjemmehjaelp.
Det samme gjorde sig gaeldende, da førtidspensionisten gik ind i en genbrugsbutik, hvor hun blev budt på en kop kaffe, hvilket i virkeligheden gik ud på at rekruttere hende til frivilligt arbejde.
Hun oplevede dette som meget ubehageligt og som frivillig tvang.