Nu kan du have to numre i din iPhone
DUALSIM: Teleselskabet 3 er klar med eSIM, men andre teleselskaber ventes snart at følge efter
Hvis man er Android-bruger, er det gamle nyheder at have to simkort i den samme telefon.
Du behøver ikke løbe rundt med to telefoner på samme tid
Producenter som Sony, Huawei, OnePlus og Nokia saelger nemlig modeller, hvor der er plads til for eksempel et privatnummer og et arbejdsnummer i form af to fysiske simkort.
Men fra i dag kan også iPhone-brugere udnytte muligheden. I hvert fald hvis de ejer en nyere model som iPhone XS eller XR og har det ene nummer hos Teleselskabet 3.
Modsat på Android-telefoner ligger det ene af numrene på et internt eSIMkort, som alene 3 understøtter. Det andet nummer ligger på et fysisk simkort, hvor der er frit valg af udbyder.
Kan øge interessen
Selv om teknologien altså er velkendt fra Android-telefoner, tror privatkundedirektør David Elsass fra 3, at mange flere nu vil samle deres mobilnumre i samme telefon.
Flere vil bruge det
– Mange har jo en iPhone, og når Apple samtidig markedsfører eSIM som en mulighed, kommer flere til at kende til teknologien, forudser han.
– Du behøver ikke løbe rundt med to telefoner på samme tid. Og du kan bruge den iPhone, som din arbejdsgiver måske ikke vil give dig, med både dit private nummer og arbejdsnummeret.