Ekstra Bladet

DSB er bange for ytringsfri­heden

- Marianne Gaardsdal Gl. Århusvej 101 Viborg

Lige nu protestere­r de ansatte ved DSB over deres mildest talt kritisable arbejdsfor­hold. Det gør de blandt andet ved at ytre deres meninger højt på de sociale medier. De kommentare­r har DSB’s ledelse i mere end et tilfaelde fået fjernet.

Når chefer vil diktere, hvad deres ansatte må ytre sig om, så er det, fordi de er bange. De er bange for, at der er nogen, der vil lytte!

Jeg er paedagog, offentligt ansat og deltager aktivt i debatten om mine, mine kollegers og børnenes vilkår. Da jeg begyndte at skrive, fik jeg en del kommentare­r fra kolleger og bekendte om, at jeg skulle passe på, fordi det, jeg skrev, kunne blive brugt imod mig.

Det har jeg heldigvis ikke oplevet. Men det er pludselig blevet en reel trussel for medarbejde­rne ved DSB, hvoraf flere er blevet opfordret til at fjerne opslag fra Facebook.

Når DSB kommer med sådanne opfordring­er, antager jeg, at de ikke vil stå ved den virkelighe­d, der bliver fortalt om. For ellers er der vel ingen grund til at lukke munden på sine medarbejde­re?

De ansatte ved DSB har min fulde opbakning. I skal kaempe for jeres vilkår med naeb og klør. I skal gøre det ved blandt andet at bruge jeres ytringsfri­hed, for den har I – uanset hvad de siger. Vi er mange, der lytter og bakker jer op! Lad jer ikke kue af DSB-ledelsen!

 ?? FOTO: JENS DRESLING ?? I den seneste tid har lokoførern­e flere gange nedlagt arbejdet.
FOTO: JENS DRESLING I den seneste tid har lokoførern­e flere gange nedlagt arbejdet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark