Jeg skiftede mig selv ud
NANTES (Ekstra Bladet): 12 serbiske missiler piftede forbi ørerne på Sandra Toft, og så valgte hun selv at skride efter 16 minutter. Det afslører hun dagen efter den danske røvfuld.
– Ja! Eller både og. Jeg tager bolden og begynder at løbe, og i det samme siger Klavs: Kom! Vi mente det samme på det samme tidspunkt.
– Hvor mange af de 12 skud burde du have taget?
– Det kommer nok an på, hvem du spørger. Spørger du mig, skulle jeg jo i princippet have nappet alle 12. Men skal man se nøgternt på det, var der tre straffekast og tre-fire kontraer, så det er jo ikke fordi … Lekic havde et par skud.
– Burde du have taget dem?
– Ja, på en god dag, hvor alt spiller, så ja. Men de skød godt det kvarter.
Mens Klavs Bruun har en positiv evne til at se lysere på alle nederlag, når han har pløjet dem igennem på video, er Sandra Toft dagen derpå lettere uenig med landstraeneren.
– Er du lige så positiv som han?
– Øh. Nok ikke lige på kampen, men jeg ser mere positivt på vores muligheder, end jeg gjorde i går. Men kampen har jeg ikke aendret opfattelse af.
– Hvad giver det jer, når I spiller foran 10.000, der holder med jer?
– Vi spillede jo for 12.000 i Boxen i 2015, og hae … Det var jo ikke lige fordi, det gik specielt godt der jo.
– Det kan måske også vaere et problem?
– Jeg kan godt li’ det. Men nogle gange kan jeg endnu bedre li’ at spille imod det. Det synes jeg er meget sjovt.
– Det er vel et godt gaet, at de fleste i XXL Arena torsdag aften (i aften, red.) holder med Frankrig?
– Det ville vaere maerke- ligt andet, men jeg ser det ikke som nogen haemsko. Tvaertimod. Det ville vaere vaerre for os at spille for en død hal.
– Vaerterne kommer jo tit langt, og en flok franske verdensmestre SKAL vel naesten til Paris?
– Jo, men Tyskland gik ikke langt sidste år, svenskerne ikke langt i 2016 – og vi gjorde det heller ikke i 2015. Hvis franskmaendene kommer langt, så er det fordi, Frankrig er gode og ikke noget med hjemmebane.
– Så det der med at hjaelpe vaerterne lidt hist og pist er passé?
– Nej, det tror jeg ikke, men det er nok lidt mere udbredt ovre østpå.
– Hvordan er stemningen i dag?
– Ja, jeg er den aeldste.
– Den er forholdsvis god. Nu tror jeg, at jeg er den, der har vaeret i det dårligste humør. Jeg har aergret mig.
– I denne trup er du jo en gammel kone …
– Har du noget indtryk af, hvordan de unge håndterer sådan et nederlag?
– Det kunne sagtens ryste folk en smule, men jeg tror ikke, det gør. Vi er rigtigt gode til at hanke hinanden op.
– Men to kampe mod verdensmestre og OL-guldvinderne… Den semifinale er vist langt vaek!
– Sådan taenker vi overhovedet ikke. Vi ser frem til tre kampe, vi kan kalde dem finaler, som er meget vigtige. Vi skal have fem point. Det er det eneste, det drejer sig om.