OVERM AGTEN

ANNE METTE HANSEN rasede, Sandra Toft graed og Danmarks EM døde – holdet var ikke i naerheden af at true Frankrig

NANTES (Ekstra Bladet): Danmark blev skalperet, guillotineret, parteret og serveret som rå tatar for et kobbel glubske franske løvinder, der flaensede og flåede i den danske defensiv, som det passede dem – og lukkede af i den anden ende foran en blaendende spillende Amandine Leynaud.

Sandra Toft: En redning. Amandine Leynaud: 12. Den danske keeperduo nåede op på ynkelige fire redninger mod 14 til modstanderne. Det er naturligvis også svaert, når rapfodede franske gazeller som sputnikker finter danskere til venstre, højre og et par gange ud på parkeringspladsen og kommer blaesende lige i hovedet på målmanden, men …

Fransk og forfaerdeligt forførende!

Vi troede, Danmark havde et godt forsvar. Vi vidste, offensiven er udfordret. Vi troede på målmaendene. Der er blevet talt meget semifinale, men den snak må forstumme efter to grumme overhalinger af først Serbien og så Frankrig.

Sandra Toft lod tårerne trille og var stadig rødøjet, da hun mødte pressen, mens en frustreret Klavs Bruun sad til pressemøde efter at vaere skredet fra et TV2-interview, fordi han syntes, et spørgsmål var åndssvagt.

– Er du røvknust?

– Ja, siger hun med så spag en røst, at man dårligt kan opfatte bekraeftelsen.

– Jeg taenker ikke på semifinale nu. Vi tager én kamp ad gangen. Det handler om at slutte så højt som muligt. Det er sikkert fint nok, vi har tre hviledage nu.

– Hvad er forskellen på holdene i dag?

– Jamen, de scorer vaesentligt flere mål, end vi gør.

– Er det overmagten, I møder?

– Det er jo verdensmestrene på hjemmebane, og det var vi ikke gode nok til i dag.

Sandra Toft er ikke til femte- og ottendepladser. Hun drømte om Final 4 i Paris og ved, det mål er endegyldigt knust. Anne Mette Hansen reagerer ikke med tårer. Hun kender i øvrigt Amandine Leynaud indgående hjemme fra Györ i Ungarn.

– Den er hård, men vi kaemper godt, og det er det, vi skal tage med. Det er frustrerende. Vi kommer til mange chancer, men Leynaud står en god kamp – jeg er glad for at spille på hold med hende til hverdag, siger back’en, der ikke rigtigt kan glaede sig over, at Danmark for første gang i fire kampe fik en fin start.

– Så vil jeg hellere have en svaer start og vinde. Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er virkelig skuffet. Frustreret.

– Og rasende?

– Ja, fordi … Det er sgu noget lort. Irriterende. Jeg ville gerne have vundet den kamp, siger Anne Mette, der haevder, hun stadig tror på en semifinale.

– Ja, selvfølgelig. Der er intet, der er afgjort. Vi skal have to sejre. Det er svaert – men ikke umuligt.

Danmark har nu tre hviledage, inden holdet møder de olympiske mestre fra Rusland mandag kl. 18. Trefilovs russere startede med at slå Frankrig, så der er sådan set nok at snakke om i en sønderskudt dansk lejr, hvor der må vaere seriøse rustangreb i den kollektive selvtillid.

– Og så håber jeg måske, vi kan komme lidt vaek fra hotellet. Jeg taenker, jeg måske kan få en burger med nogle gode pomfritter eller et eller andet. Det ku’ fand’me vaere laekkert, siger Anne Mette Hansen.

Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er virkelig skuffet. Frustreret