Hårdere at vaere fa
– Det korte svar er: ja! siger Mette Frederiksen, Socialdemokratiets leder.
Men ... for hun har en masse men’er:
– I mine øjne er der forskel på, om man er syg og derfor ikke kan arbejde og måske er havnet mellem to ydelser. Det er der ofte eksempler på.
– Eller om man er ung mor på SU, som måske har svaert ved at få tingene til at haenge sammen i en periode. Men hvor det også er en investering i resten af livet. Der er mange nuancer, hvis vi skal ind og hjaelpe.
Her viser Dansk Folkehjaelps statistik fra i år, at julehjaelpens ansøgere typisk har vaeret på kontanthjaelp i syv år eller mere. At de er enlige forsørgere, at der er problemer med misbrug, sygdom, psykisk skrøbelighed, og at de totalt mangler et netvaerk eller kontakt med deres familie.
– De 44.000 børn, der nu lever i fattigdom, ved i hvert fald godt, at de har tabt i velfaerdssamfundets lotteri?
– Ja. Børn har en utrolig god fornemmelse af, hvor de er henne i det her samfund.
– Og det er blevet mere tydeligt og hårdere for børnene. Tidligere havde de faerreste, hvad de skulle bruge. I dag er det faktisk modsat. Og jeg tror, det gør en stor forskel. Det er lettere at håndtere at mangle noget, hvis de gør det. fleste andre også
– Jeg møder mange i kontanthjaelpssystemet, som har isaer to udfordringer ud over at vaere på kontanthjaelp: Det er svaert at få en husleje, der er til at betale. Det andet er gaeld.
– Og jeg kan faktisk godt forstå, det sker: Man står over for et eller andet, men har ikke ret mange penge, og så tager man et kviklån. Eller man går ned i centeret, hvor man lige kan låne 10.000 kr. med en sms og en underskrift. Pludselig er der renter på 15-18 pct. Det vokser sig hurtigt rigtig stort.
– Det med gaelden mener jeg, vi kan gøre noget ved: Vi skal simpelthen slå hårdere ned på firmaer, der spekulerer i folks elendighed.
– Hmm. Jeg diskuterer ofte med Jann Sjursen, og når man lytter til ham, så er det bare at saette ydelserne op. Men som vi lige har vaeret inde på, viser tallene, at det ikke er rigtigt.
– Ydelser er vigtige, og det grundlaeggende niveau skal vaere i orden. Men man løser ikke problemerne ved at give folk flere penge. Det gør man bare ikke.
– Mange familier har behov for andre former for hjaelp. For eksempel hjaelp til at komme i arbejde, hvis der ikke er sygdom. For mange af ansøgerne er kontanthjaelpen blevet en varig ydelse, og det er uholdbart. Nogle af dem er syge og burde slet ikke vaere på kontanthjaelp.
– For mange af børnene er det omstaendigheder, der er rigtig hårde. Det skal man taenke rigtig meget over.
– Bare sådan en lille ting, som at flere og flere skoler indfører noget med nissevenner.
– Dér synes jeg, man har en faelles forpligtelse til at finde et niveau, hvor alle kan vaere med. Det behøver ikke vaere gaver til 50 kr. stykket. Det er lige så sjovt at få en slikkepind af en nisseven, som det er at få en eller anden gave fra Søstrene Grene til 35 kr.
– Som samfund er vi bare ikke lykkedes med at gøre op med den negative sociale arv. Den lever i bedste velgående. Hvis man lever som udsat barn, er der en kaempe risiko for, at du får det svaert som ung og voksen. Vi er ikke gode til som samfund at sige: Du skal sgu ikke betale regningen for, at det ikke gik din mor og far godt. Nu sørger vi for, du får et bedre fundament at stå på.
Vi skal slå hårdere ned på firmaer, der spekulerer i folks elendighed
– (sukker) Der er uendeligt mange irriterende tvprogrammer, hvor folk skal alt muligt. Det er altid noget med, at nogen skal tabe sig, nogen skal laere deres hund ikke at gø. Jeg ser det ikke. Det emmer af en middelklasse, der gerne vil fortaelle alle mulige andre, hvordan man lever livet.
Som samfund er det ikke lykkedes os at gøre op med den negative sociale arv