Ekstra Bladet

FRANARRET FORMUE

NORDEA VENDER BARE RYGGEN TIL: Pensionist­er

- HEINE JØRGENSEN FOTO: OLIVIA LOFTLUND heine@eb.dk

Op mod en halv million danskere besøger hvert år De Kanariske Øer. Men de lander ikke alene til solbadning og sand mellem taeerne. Gran Canaria er nemlig de seneste år blevet en magnet for kreditkort­svindel.

Også i udenlandsk­e stripklubb­er rundt om i Europa rammes danske rejsende af svindlen, viser en raekke af sager fra Pengeinsti­tutankenae­vnet, som Ekstra Bladet har gennemgået.

Problemet på Gran Canaria maerkede parret Ilse Evensen og Otto Steenbach, der under deres seneste rejse blev snydt for 19.000 kroner, som lokale svindlere haevede på deres kreditkort.

Og tror man, at danske banker er parat til at traede til og hjaelpe, når skaden først er sket, kan man godt tro om igen. I stedet oplevede parret, hvordan Nordea vendte ryggen til, selvom de havde fulgt bankens råd om kreditkort­betaling.

– Kundeservi­ce ved de ikke, hvad er, siger Ilse om den behandling, Nordea gav dem.

– De var så uforskamme­de og nedladende. Du følte virkelig, at du var den skyldige.

Slap aldrig kortet

Under ferien blev parret opsøgt af ivrige saelgere i en lokal elektronik­butik.

– Jeg blev kontaktet af en ung mand fra butikken, der spurgte, om jeg ville ind og kigge.

– Pludselig havde de en Samsung-tablet til salg for 30 euro, hvilket virkede som et godt tilbud, fortaeller Otto om handlen.

Men butikken kunne ikke levere den ønskede tablet før ganske taet på aegteparre­ts hjemrejse. Ilse betalte derfor de 30 euro for tabletten og blev bedt om at komme tilbage, dagen før de skulle tilbage til Danmark.

– Her ville de så have 35 euro for et hukommelse­skort, der var i tabletten. Det var også i orden, forklarer Ilse.

I begge tilfaelde var det hende, der betalte. Det skete med et Mastercard, som Ilse aldrig gav slip på. Og hver gang blev der brugt chip og kode i den mobile kreditkort­terminal, som forretning­en havde.

Ved det andet besøg bad indehavere­n hende underskriv­e en tom faktura. Angiveligt fordi det var et krav fra toldmyndig­hederne.

– Det gør jeg ikke, sagde jeg. Det er jo som en blankochec­k.

– Han sagde, at deres hovedkvart­er skulle bruge det. Men jeg sagde, at det gør jeg bare ikke, forklarer Ilse videre.

Fik en kold skulder

Hjemme i Danmark opdagede hun hurtigt, hvorfor saelgerne havde opført sig så underligt. For udover de to haevninger på 30 og 35 euro var der haevet 2565 euro eller 19.376,65 kroner under parrets sidste besøg i butikken.

Haevningen skete, 11 minutter før Ilse godkendte købet af hukommelse­skortet til 35 euro.

– Vi ringede med det samme til banken. Og de sagde, at vi kunne godt slappe af, fordi der var meget af det der hacking. I får selvfølgel­ig jeres penge, svarede de.

En dag senere blev parrets krav alligevel blankt afvist. Og trods gentagne forsøg på at få banken til at kulegrave sagen mødte Ilse og Otte en kold skulder.

– Det var så uartigt. Det er altså ikke den bedste oplevelse, vi har haft i Nordea.

Nordea underkendt

Parret gav imidlertid ikke op, og det lykkedes dem at komme i kontakt med forretning­en, hvor de var blevet svindlet. Her dukkede der pludselig en faktura op som den, Ilse naegtede at skrive under.

Den var falsk udfyldt med hendes navn og en raekke af varer, de aldrig har købt. Men der stod også, at betalingen var sket med et Visakort, hvilket jo var løgn.

Familien fandt også ud af, at det store beløb var haevet på en anden mobil betalingst­erminal tilhørende et ukendt firma. Haevningen skete 17 kilometer vaek fra butikken, som de stod i og betalte de sidste 35 euro, viser data fra indløseren iZettle.

Bevaebnet med dokumentat­ionen klagede Ilse og Otto

Vi følte os slet ikke velkomne i Nordea på det tidspunkt

derfor til Pengeinsti­tutankenae­vnet, der nu har givet familien ret. Nordea skal betale alle pengene tilbage, da aegteparre­t er blevet snydt, og kreditkort­et misbrugt.

Haevningen skete 17 kilometer vaek fra butikken, som de stod i

Det var så uartigt

Du følte virkelig, at du var den skyldige

– Vi har vaeret kunder i mere end 30 år hos Nordea og aldrig haft problemer.

– Men følte os slet ikke velkomne på det tidspunkt. Tvaertimod, siger Ilse.

 ??  ?? Måtte selv kulegrave sagen Ilse og Otto brugte otte måneder på selv at undersøge og klage over den uberettige­de haevning fra deres konto.
Måtte selv kulegrave sagen Ilse og Otto brugte otte måneder på selv at undersøge og klage over den uberettige­de haevning fra deres konto.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark