Ja tak! Jeg vil gerne med på en nattevagt
Jeg anerkender, at der skal flere haender til, og at det er vigtigt at komme ud og se, hvor der er mest brug for dem
Sophie Haestorp Andersen (S) er ansvarlig for sygehusene i region hovedstaden. Dermed er hun øverste ansvarlige for tragedien i foråret, hvor ellers sunde Olivia døde af vaeskemangel, da hun var indlagt på Hvidovre Hospital i forbindelse med et banalt ’maveonde’.
– Det vil jeg gerne. Jeg har hidtil vaeret meget rundt, men aldrig på en nattevagt eller på nogle af vores enormt travle børneafdelinger. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi nu følger op på nogle af de pointer og advarsler, som han kommer frem med.
– Det spurgte jeg også mig selv om, da jeg laeste det. Jeg er selv mor til to børn, og jeg blev selvfølgelig dybt berørt af, at et ellers sundt og rask barn i løbet af kort tid kan få det så dårligt, at hun dør på grund af dårlig kommunikation og travlhed.
– Jeg er enig i, at det her skal tages dybt alvorligt, og vi skal have set alt igennem for at finde ud af hvor og hvorfor, fejlkommunikationen sker. Og hvordan vi kan mindske risikoen for, det kan ske igen, siger Sophie Haestorp Andersen.
Tragedie
– Vi må desvaerre konstatere, at det var det, der skete i Olivias forløb på hospitalet. Og tragedien har også fået os til at indskaerpe, at når man aendrer noget, som f.eks et vaeskeskema, er det ekstremt vigtigt, at man også sikrer, at det er blevet kommunikeret videre til både personale og foraeldre.
– Jo, men i sidste ende er vi alle mennesker, og vi laver fejl. Vi kan ikke sikre en nulfejl-kultur. Men vi har en forpligtelse til at laere af de fejl, der er begået. Nu skal vi som ledelse have endevendt det hele, og finde ud af, om vi nu også har taget godt nok hånd om den her travlhed.
Hvis man ikke i sin dagligdag har ordentlig tid til de opgaver, man skal udføre, braender man jo ud.
– For jeg er enig i, at det var en faktor i den tragedie, hvor Olivia mistede livet. Og det skal vi tage meget alvorligt. Det er også derfor, jeg meget gerne vil tage med ud og opleve, hvor vi skal saette flere resurser ind. Vi har gennemgået andre afdelinger for lignende. Det naeste, vi skal se på, er vores børneafdelinger.
– Er du enig i, at der mangler haender?
– Ja.
– Nej, og jeg er også enig i, at der skal gøres meget mere. Jeg ved godt, det ikke laver om på det helt katastrofale, at man ikke lyttede godt nok til Olivias foraeldre i forløbet. Og jeg kan kun saette mig ind i, hvor forfaerdeligt konsekvensen må opleves af familien.
– Hvad vil du konkret sikre nu?
– I de sidste femten år har vi skåret ned i vores sundhedsvaesen, og vi er nået helt ind til benet nu.
– Jeg er enig i, at vi kan gøre nok så meget, men hvis man ikke i sin dagligdag har ordentlig tid til de opgaver, man skal udføre, braender man jo ud.
– Jeg anerkender, at der skal flere haender til, og at det er vigtigt at komme ud og se, hvor der er mest brug for dem på børneafdelingerne, hvis vi skal sikre nogle bedre forløb. Og det skal vi, siger regionsrådsformand Sophie Haestorp Andersen.