Ekstra Bladet

Hold, for helvede – vi har et sværd i skovlen

Et næsten intakt sværd fra 1300-tallet fundet af to håndværker­e i Aalborg

- ANDREAS WENTOFT aw@eb.dk

En grå februardag blev blæst bagover af historiens vingesus for en rørlægger i Aalborg på Algade.

Jannick Vestergaar­d på 22 år og hans makker Henning Nøhr fandt nemlig et næsten helt intakt sværd fra omkring 1300-tallet, da de var i gang med at grave ud til kloak i den nordjyske by.

Først var den 22-årige håndværker overbevist om, at det bare var et stykke læder, der stak ud af skovlen.

Men da sværdet blev trukket helt ud af jorden med et ’svirp’, ringede de historiske alarmklokk­er. Straks fik Henning Nøhr, der styrede skovlen, besked. – Hold, for helvede, vi har et sværd i skovlen! gengiver Jannick Vestergaar­d over for Ekstra Bladet.

Op at køre

De to gæve gutter ’kom op at køre’ til stor forvirring for deres kolleger.

– Mine kolleger stod bare og kiggede på mig og tænkte ’hvad er han på, ham der’, fortæller rørlæggere­n.

Men da det gik op for alle, at det var et sværd, var opstandels­en nem at forstå. Der blev ringet efter middelalde­r-arkæolog Kenneth Nielsen fra Nordjyllan­ds Historiske Museum, som styrtede til stedet.

Først troede arkæologen, at det var en joke. At de to arbejdsmæn­d simpelthen havde købt et legetøjssv­ærd for at drille ham.

Det trænede øje fandt dog snart ud af sandheden.

Stå helt stille

– Da jeg så, at det var et sværd af den type, som man brugte i 1300-tallet, gik jeg fuldstændi­g i stå ... jeg sagde til Jannick, at han skulle stå helt stille, siger Kenneth Nielsen.

Efter at have undersøgt sværdet nærmere er Kenneth ikke blevet mindre begejstret. For ham bliver det næsten ikke større.

Vejer et kilo

– Man kan jo godt kalde det den middelalde­r-arkæologis­ke udgave af Guldhornen­e. Det tror jeg er en ’one-timer’ (at det kun sker én gang, red.), siger han om fundet.

Den glade arkæolog kan næsten ikke få armene ned, for selv stedet, det er fundet, er ganske specielt. Algade i Aalborg har nemlig eksisteret siden middelalde­ren, og der er derfor en chance for, at sværdet har ligget der, siden dets ejermand mødte sin skaber.

– Der er nogle skader på sværdægget, som ser ud til at forårsaget af pareringer, siger Kenneth Nielsen.

Normalt finder man kun sværd af den håndvaerks­maessige kvalitet i grave, hvor de er blevet lagt med deres ejer.

Sværdet har en såkaldt blodrille, som bringer sværdet helt ned på en vægt på et kilo.

Flere timer efter fundet kunne arkæologen stadig ikke helt fatte sit held.

– Det var helt absurd. Det tog nogle timer at vænne sig til det, fortæller han.

Mine kolleger stod bare og kiggede på mig og tænkte ’hvad er han på, ham der’

På første parket

Den glade arkæolog har også allerede lovet både Henning Nøhr og Jannick Vestergaar­d en plads på første parket, når sværdet engang er restaurere­t.

– Vi skal helt sikkert ind og se sværdet, når det er klart. Kenneth har allerede inviteret os ind med gratis entré, fortæller rørlæggere­n.

 ?? FOTO: NORDJYLLAN­DS HISTORISKE MUSEUM ?? Noget af en dag Jannick Vestergaar­d og Henning Nøhr fik sig noget af en dag, da de fandt et middelalde­rsvaerd under Algade i Aalborg.
FOTO: NORDJYLLAN­DS HISTORISKE MUSEUM Noget af en dag Jannick Vestergaar­d og Henning Nøhr fik sig noget af en dag, da de fandt et middelalde­rsvaerd under Algade i Aalborg.
 ?? FOTO: NORDJYLLAN­DS HISTORISKE MUSEUM ?? Svaerdet er 112 cm langt og vejer omkring et kilo.
FOTO: NORDJYLLAN­DS HISTORISKE MUSEUM Svaerdet er 112 cm langt og vejer omkring et kilo.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark