Vellykket
’Mødregruppen’.
Instr.: Charlotte Sachs Bostrup. Medv.: Danica Curcic, Anders W. Berthelsen, Julie Agnete Vang, Laerke Winther m.fl. 99 min. Premiere i dag i 103 biografer.
★★★★☆☆
’Mødregruppen’ er noget så naermest sensationelt som en vellykket dansk komedie eller feelgood-film.
Dem kan der vaere årevis imellem, så der er grund til at klappe højt i haenderne, når det endelig sker.
Bevares, der er ikke tale om stor filmkunst, men det foregiver det heller ikke at vaere, men man hygger sig gevaldigt i dens selskab, og helt uden bid og vid er den bestemt heller ikke.
Instruktøren Charlotte Sachs Bostrup og manuskriptforfatteren Christina Sederqvist har det, man med et diplomatisk udtryk kalder ujaevne karrierer bag sig, så jeg indrømmer blankt, at forventningerne ikke just var skruet helt i vejret her. Men så kan man på den anden side også nemmere blive positivt overrasket, og det skal man heller ikke kimse ad.
Veloplagt
Historien er ikke voldsomt original, men udførelsen er så veloplagt, at det tilgiver man gerne. Line (Danica Curcic) lever livet som forkaelet overklassekvinde i Hongkong, mens manden Bjørn (Anders W. Berthelsen) forvalter familieformuen. Det viser sig dog, at han også har gang i forvaltningen af den fillippinske barnepige, så Line griber fluks en kuffert samt deres lille søn.
Hun har ikke rigtig andre steder at gemme sig end i den lille fynske landsby Korinth, hvor hun i sin tid voksede op. Og man kan roligt sige, at hun ikke bliver budt velkommen med åbne arme.
Historien om den stakkels rige pige, der laerer noget om både sig selv og livet i mødet med sit provinsielle ophav – og vice versa – er som naevnt ikke voldsomt overraskende, men bliver serveret med så megen lune og charme, at den glider fuldstaendig ubesvaeret ned.
Det hjaelper også gevaldigt på det, at den er ualmindelig velspillet på stort set alle pladser, selv om man bliver nødt til at fremhaeve den altid fremragende Danica Curcic i hovedrollen samt Laerke Winther som revisoren Solvej med det bramfri glimt i øjet
Det virker i det hele taget som om, at holdet bag ’Mødregruppen’ har hygget sig gevaldigt under de solbeskinnede optagelser, og den slags har det med at smitte.
Et mentalt frikvarter
En af genrens praemisser er selvfølgelig, at det hele skal gå lykkeligt op til sidst, men vejen til den forudsigelige slutning er fyldt med veltilrettelagte bump og stribevis af sjove scener og skarpe replikker, hvilket må siges at vaere succeskriteriet her.
Du kommer med garanti ikke til at ligge søvnløs over ’Mødregruppen’ – på nogen som helst facon – men det er der jo også så mange andre grunde til at gøre, at man med kyshånd tager imod et mentalt frikvarter – i hvert fald når det er pakket så indbydende ind, som det er tilfaeldet her.