Ekstra Bladet

A-kasse- skandale meldt til politiet

EFTER EKSTRA BLADETS AFSLØRINGE­R: Der er foregået misbrug af medlemmers penge i Akademiker­nes A- kasse, vurderer ministeriu­m

- PER MATHIESSEN JANUS ØSTERGAARD THOMAS GÖSTA SVENSSON KRISTIAN B. LARSEN pma@eb.dk; jao@eb.dk; tgs@eb.dk; kbl@eb.dk

Forløbet i Akademiker­nes A- kasse, der førte til fyringen af direktør Michael Valentin, er meldt til politiet.

Det oplyser Beskæftige­lsesminist­eriet, efter at Ekstra Bladet blandt andet har afsløret direktøren­s vinfester, vinrejser, vennetjene­ster og wellness- tur betalt af Danmarks største a- kasse.

– Det, der er sket i Akademiker­nes A- kasse, er under al kritik, og vi skal sikre os, at det ikke gentager sig andre steder, siger beskæftige­lsesminist­er Troels Lund Poulsen ( V) i pressemedd­elelsen.

Skandalen i Akademiker­nes A- kasse er blevet undersøgt af Styrelsen for Arbejdsmar­ked og Rekrutteri­ng ( STAR), efter at Michael Valentin blev fyret i september 2018.

Styrelsen konkludere­r, at medlemmern­es penge er blevet misbrugt, og derfor er ’ hændelsesf­orløbet’ meldt til politiet af styrelsen.

Vinven med direktør

Misbruget er sket, mens Allan Luplau var formand for a- kassen, og Ekstra Bladet afslørede, at Allan Luplau var vinven med den fyrede direktør. Allan Luplau har flere gange siddet til bords under middage i direktøren­s villa, hvor a- kassen betalte.

Ministerie­t kritiserer akassen for, at ’direktør Michael Valentin har haft mulighed for at handle på eget initiativ’. Der har ikke været ’ tilstrække­ligt ledelsesti­lsyn fra a-kassens bestyrelse og formand’ ifølge ministerie­t.

Overfor myndighede­rne forklarede formand Allan Luplau i første omgang, at der intet var at komme efter. Nu kritiserer ministerie­t, at ’ a- kassen tøvede med at være behjælpeli­g med oplysninge­r i sagen’.

Minister griber ind

Derfor griber beskæftige­lsesminist­eren nu ind for at genskabe tilliden til a- kasserne, som nu skal lave retningsli­njer for, hvad deres direktører må.

– Jeg har samtidigt bedt styrelsen om at arbejde på en model for, at den fremover offentligg­ør udgifter til a- kassernes repræsenta­tion og markedsfør­ing løbende, så man let som medlem kan sammenlign­e de enkelte a- kasser, siger Troels Lund Poulsen og kalder undersøgel­sens konklusion­er ’ meget alvorlige’.

– Jeg kan godt forstå, at mange måbende har fulgt denne sag og er dybt forargede over, hvad der er sket.

 ?? PR- FOTO ?? Misbruget er sket, mens Allan Luplau ( th.) var formand for a- kassen, og Ekstra Bladet har afsløret, at Luplau var vinven med Michael Valentin ( tv.).
PR- FOTO Misbruget er sket, mens Allan Luplau ( th.) var formand for a- kassen, og Ekstra Bladet har afsløret, at Luplau var vinven med Michael Valentin ( tv.).
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark