Ekstra Bladet

DØGNRAPPOR TEN

-

NYKØBING F: En 50-årig lokal mand blev onsdag klokken 13 anholdt og sigtet for ti minutter forinden at have onaneret i et busskur tæt på Sund skolen. Manden blev sigtet for blufærdigh­edskrænkel­se og senere løsladt.

LILLE SKENSVED: En 25årig mand fra Slagelse omkom onsdag formiddag i en arbejdsuly­kke efter at være blevet påkørt af en gravemaski­ne. Manden havde så svære kvæstelser, at et forsøg på hjerte- lungeredni­ng desværre ikke gav det ønskede resultat. Arbejdstil­synet undersøger nu sammen med politiet, om nogen kan drages til ansvar. ROSKILDE: En 75-årig mand gav onsdag eftermidda­g anledning til stort postyr i gågaden, da han gik med et gevær under sin frakke. En borger tilkaldte politiet, som mødte talstærkt op. Manden havde henvendt sig i en jagtforret­ning for at få geværet repareret. Det anså politiet som et legalt forhold. Den 75- årige blev bedt om en anden gang at transporte­re sit gevær, så det ikke skaber utryghed. RANDERS: Det var nogle usædvanlig­e varer, som en 19-årig mand forsøgte at stjæle fra Netto. Han blev opdaget af en butiksdete­ktiv, efter han var gået forbi kassen uden at betale. Da politiet senere dukkede op, lagde den 19- årige frivilligt fisken på disken. Under frakken havde han skjult to frosne hummere, to pakker laks, en islagkage, en pose rejer og et par sokker.

ODENSE: To beboere måtte behandles for forbrændin­ger på hænderne efter en brand, der begyndte i en vindueskar­m og sluttede i et kaninbur. Nogle fyrfadslys havde først antændt nogle gardiner. Senere gik der ild i en topmadras under vinduet. Beboerne i huset trak madrassen ud af vinduet. Den ramte et kaninbur, som nu også blev antændt. Kaninerne blev reddet ud. BORNHOLM: Fem bilister fik bøder for at sætte deres børn af på et sted, hvor biler ikke må køre. Det skete, da færdsels patruljen på øen havde målrettet indsats ved Aavangskol­en på Merkurvej.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark