Ekstra Bladet

Gøre det bedre end i fjor 2019- målsætning­en:

-

Der er grund til at have store ambitioner, for teamet har udviklet sig fantastisk henover de seneste år Kevin Magnussen

LONDON ( Ekstra Bladet): Fjerdeplad­sen i konstruktø­r- VM var inden for Haas’ rækkevidde i fjor. Den glippede, men blikket på teamet er fast rettet mod fremgang fra femteplads­en trods storsatsen­de og økonomisk velfundere­de Renault, Racing Point og Alfa Romeos tilsvarend­e store ambitioner.

– Hvis du ser på kurven for teamet, siden det blev skabt, er det kun gået op. Sidste år fra 2017 til 2018 tog vi et kæmpe skridt. Det samme kan vi ikke forvente i år, men dog at vi bliver ved med at forbedre os og forbliver på den stigende kurve, siger Kevin Magnussen.

– Jeg forventer virkelig ikke, at vi tager et skridt bagud, men vi skal så også forbedre os og vokse for blot at kunne holde fast i femteplads­en. Skridt fremad i år bliver højst sandsynlig­t sværere at få øje på, men jeg kan se, hvordan vi får mere erfaring, og hvordan vi udnytter den. Personlige ambitioner

– Der er grund til at have store ambitioner, for teamet har udviklet sig fanta- stisk henover de seneste år, siger danskeren.

De personlige og helt konkrete ambitioner venter han med, til efter de to ugers vintertest er overstået.

– Det kommer an på, hvilken bil jeg får. Når du ved det, begynder man at bygge sig et mål for sæsonen. Det frustreren­de ved Formel 1 er, at du kan ikke gå ind til en sæson og sige, at jeg vil være den bedste i år. Altså jeg ønsker det og kan sag- tens sige det, men jeg har ingen mulighed for at bevise det, hvis du ikke har den bedste bil, siger Magnussen.

Otte dages vintertest Både han og Romain Grosjean drømmer om at tage kampen op mod Red Bull ligesom den nye titelspons­or Rich Energy. Men ingen tror på, at det kan ske uden værktøjer som budgetloft og en mere fair fordeling af præmiepeng­e.

– Forventnin­gen er at gøre det bedre end i fjor, hvor vi satte barren ret højt med en femteplads. Vi vil gerne stadig holde et vågent øje med fjerdeplad­sen, hvis det er muligt. Men det kommer an på, hvor god bilen er i Barcelona, og hvor meget vi kan udvikle den henover sæsonen, siger Romain Grosjean.

– Jeg tror ikke, vi slår Mercedes, Ferrari eller Red Bull i år. Renault vil være stærke, og man ved aldrig med McLaren. Det er stort hold, som altid kan komme tilbage. Racing Point pumper mange penge ind i holdet. Toro Rosso kommer tættere på Red Bull med deres tekniske partnerska­b, så der er mange folk, som gerne vil være ‘ best of the rest’, siger han.

Først indikation af årets styrkeforh­old kommer sidst i februar henover otte dages vintertest.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark