Ekstra Bladet

Det er ikke en krig, men ...

-

ROM ( Ekstra Bladet): Uden modkandida­ter, uden debat og dermed også uden nogen form for kritik blev sloveneren Aleksander Ceferin på kongressen i Rom genvalgt som præsident for UEFA.

Folk klappede bare. Men Ceferin havde også lovet, at milliarder­ne vil strømme ind i UEFA’s kasse i de kommende år.

Da han takkede for valget, lovede han at skaffe VM til Europa i 2030.

Mere uro var der før kongressen omkring Nasser Al- Khelaifis indtog i UEFA’s eksekutivk­omite.

Al- Khelaifi er fra Qatar og formand for Qatars Sportsinve­steringsfo­nd, som stod bag købet af den store franske klub PSG, hvilket er hans vej ind i maskinrumm­et i europæisk fodbold.

Qatars mand klappet ind PSG er med i sammenslut­ningen af europæiske klubber, ECA, og på UEFA’s seneste kongres blev det vedtaget, at ECA har ret til at udpege to personer til UEFA’s eksekutivk­omite.

De gik til Juventusej­eren, Andrea Agnelli, og til direktøren i Arsenal, Ivan Gazidis.

Men da Gazidis siden er skiftet til AC Milan, og da Italien ikke kan råde over to pladser, har ECA valgt at udpege Al- Khelaifi til den ledige plads i UEFA.

Samtidig er UEFA ved at undersøge, om PSG har forbrudt sig mod UEFA’s regler om finansiel fairplay, da klubben, for astronomis­ke beløb, købte spillere som Neymar og Kylian Mbappé. Knasten

Det fik dog ingen på kongressen i Rom til at hæve stemmen.

Også Al- Khelaifi blev klappet ind, og på det efterfølge­nde pressemøde afviste Ceferin at udtale sig om UEFA’s undersøgel­se af PSG.

Derimod ville han gerne forholde sig til den kamp, der foregår mellem UEFA og FIFA.

Knasten er FIFA- præsident Gianni Infantinos planer om et nyt udvidet klubVM og en ny nationstur­nering.

I mere end et år har Ceferin blokeret for planerne, blandt andet fordi Infantino ikke vil fortælle hvem det er, som er villige til at smide 25 milliarder dollars i de to turneringe­r.

– Jeg ved ikke, hvilke turneringe­r vi vil have om to eller fire år.

– Men status er, at vi ikke har fået nogen informatio­n fra FIFA det seneste år om de to turneringe­r.

– Jeg ved ingenting, men jeg har en fornemmels­e af, at vi snart kommer til at tale om det.

– Alle må kunne se, at vi ikke kommer nogen vegne uden at vi får informatio­ner.

– Det er ikke en krig, vi har gang i, men det er en problemati­sk situation, sagde Ceferin om forholdet mellem UEFA og FIFA.

UEFA frygter, at et udvidet klub- VM kan gå udover Champions League, som er et af det europæiske fodboldfor­bunds helt store guldæg.

Det er en problemati­sk situation

 ?? FOTO: RITZAU SCANPIX ?? – Det er ikke en krig, vi har gang i, men det er en problemati­sk situation, sagde Aleksander Ceferin om forholdet mellem UEFA og FIFA.
FOTO: RITZAU SCANPIX – Det er ikke en krig, vi har gang i, men det er en problemati­sk situation, sagde Aleksander Ceferin om forholdet mellem UEFA og FIFA.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark