Ekstra Bladet

SEX- DØMT PSYKOLOG KAN STADIG PRAKTISERE

I går blev psykolog Morten Sveistrup Hecksher kendt skyldig i seksuelt misbrug af sin klient – han har anket sagen og kan derfor fortsætte sit arbejde

- HELLE FUUSAGER helle. b.fuusager@ eb.dk

Op til domsafsige­lsen kunne intet stoppe psykologen Morten Sveistrup Hecksher. Psykolognæ­vnet fratog ham hans autorisati­on for næsten et år siden og påstod, at han ’ frembød overhængen­de fare’.

Trods dét og en politiankl­age om overgreb hængende over hovedet kunne han lovligt fortsætte sin praksis. På sin hjemmeside har han under hele forløbet tilbudt terapi og kurser mod betaling.

Morten Sveistrup Hecksher er nu kendt skyldig i groft misbrug af sit virke som psykolog. Via sin stilling har han gennem flere måneder haft samleje af ydmygende karakter med sin sårbare klient. Psykologen har dog anket dommen, og det betyder, at han igen kan fortsætte sin praksis frem til landsrette­ns afgørelse.

En systemfejl

Det fremgår, at han har afholdt kurser for både profession­elle og private, mens efterforsk­ningen har stået på. Hele september har han ifølge hjemmeside­n holdt kurser for folk med angst og depression og taget 4000 kr. i betaling.

I november var der også kursus for fagpersone­r til 3750 kr. Han skriver, at han hjælper andre behandlere som læger og psykologer, hvis de ønsker at forbedre deres terapeutis­ke færdighede­r. Ved alle kurser står der, at underviser­en er ’ psykolog Morten Hecksher’.

I modsætning til læger, sygeplejer­sker, sosu- assistente­r, tandlæger og andre sundhedspe­rsoner mister en psykolog ikke automatisk retten til sin titel, når vedkommend­e fratages sin autorisati­on. Tilsynsmyn­digheden kan derfor ikke stoppe psykologer, som de mistænker for seksuelle overgreb på patienter.

– Det er en systemfejl. Det er selvfølgel­ig ikke optimalt, at en psykolog kan fortsætte med at praktise- re, selvom vedkommend­e vurderes at være til fare for patientsik­kerheden, fortæller Eva Secher, formand for Dansk Psykolog Forening.

Den såkaldte systemfejl betyder ikke kun, at potentielt farlige psykologer ikke kan stoppes. Den betyder også, at de farlige psykologer falder uden for tilsyn, fordi Psykolognæ­vnet kun må holde øje med de autorisere­de.

Psykologer vælger selv, om de vil søge om autorisati­on i det hele taget, og de kan dermed også selv vælge, hvorvidt de ønsker at føres tilsyn med. Det samme gælder for, hvorvidt de ønsker at følge de etiske retningsli­njer, som ikke er lovpligtig­e.

– Hvis vi ekskludere­r et medlem, fordi vedkommend­e har opført sig kritisabel­t, fjerner vi samtidig de forpligtel­ser, der gælder for medlemmer. Det vil sige, at vi ikke længere kan holde personen op på de etiske retningsli­njer, siger Eva Secher.

Psykologer kan således arbejde under radaren, hvis de vælger at slå sig ned uden autorisati­on og uden at være medlem af Dansk Psykolog Forening.

Han har afholdt kurser for både profession­elle og private, mens efterforsk­ningen har stået på

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark