Ekstra Bladet

Byggeri uden omtanke

-

Bare fordi man er en ’verdensber­ømt’ arkitekt som Bjarke Ingels, så behøver byggeriet ikke at være kønt.

Hans egen idé om et nyt hovedkvart­er i København er nedstemt, fordi det er grimt og ikke grønt nok. Herregud, det synes jeg efterhånde­n, at alle nye byggerier er – der er hverken charme eller forståelse for byggestile­n, der kunne falde ind i sammenhæng­e med eksisteren­de arkitektur. I mine øjne er det rædsler.

Hillerød er en lille by, der gerne vil vokse sig stor, og det forsøger kommunen så ved de mest omfattende byggerier på alle tilgængeli­ge områder, hvor der kan bygges højhuse i syv etager, når nu man ikke kan brede sig i længden. Hold da op, hvor er de nye byggerier grimme.

Selv Frederiksb­org Slot, som er byens stolte vartegn, hvor tårne og spir kan ses lige meget, hvor man kommer fra, skal muligvis hæmmes af nybyggeri med et hotel, som der ikke er brug for, da turisterne kommer i busser med et par timer til rådighed for at se Frederiksb­org Slot.

Min by er snart ikke til at kende, og det er København heller ikke. Uanset om man hedder Bjarke Ingels Group eller blot er byrødder med storhedsva­nvid i provinsen – bygges skal der åbenbart uden omtanke.

J. Hartmann

Gl. Holmegårds­vej 7 Hillerød

 ?? MODEL: BJARKE INGELS GROUP ?? Bjarke Ingels må ikke opføre denne bygning. Københavns Kommune har dømt den for grim. Og J. Hartmann er aldeles enig.
MODEL: BJARKE INGELS GROUP Bjarke Ingels må ikke opføre denne bygning. Københavns Kommune har dømt den for grim. Og J. Hartmann er aldeles enig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark